Artikel top billede

Microsoft-veteran skal få dansk it-komet tilbage på sporet

Efter millionunderskud skal der fokus på salget, siger nybagt direktør for dansk sikkerhedsfirma.

Efter stagnerende vækst og et regnskabsmæssigt hul i jorden på 20 millioner kroner har det danske sikkerhedsfirma Secunia hentet Microsoft- og Damgaard-veteranen Peter Colsted ind som redningsmand. Colsted starter sit nye job 1. juli.

Den nye Secunia-direktør kommer med 12 års erfaring fra Microsoft, hvor han senest har været chef for udvikling af nye forretningsområder - Incubation Organization - i EMEA-regionen. Han har desuden en fortid som blandt andet landechef hos Damgaard. Han afløser en anden tidligere Damgaard-medarbejder, Thomas Zeihlund, som i april blev lempet ud af døren.

"Jeg har egentlig altid haft en lille CEO-spire i maven, og så dukkede muligheden op hos Secunia. Grunden til, at jeg blev valgt, var, at ejerne gerne ville have en CEO med salgserfaring," siger Peter Colsted.

Op mod halvdelen af Secunias omsætning ligger på det amerikanske marked, og på produktsiden leverer man både til de helt store enterprisekunder og til SMB-markedet, ligesom Secunia også tilbyder en freeware-version til private brugere.

Secunia er siden opstarten i 2002 vokset eksplosivt til en årlig omsætning på knap 120 millioner kroner. I 2012 måtte man dog lægge ryg til et underskud på 20,6 millioner kroner og en beskeden vækst i omsætningen på knap fem procent. Allerede i foråret 2012 var selskabet gennem en fyringsrunde, hvor man skilte sig af med 13 ansatte.

"20 millioner kroner i underskud er jo også slags penge, især når man har været vant til, at det går godt. Hvis man kun har oplevet vækst, fra man startede i 2002, har man jo givetvis sat sine omkostninger efter, at væksten vil fortsætte. Derfor har man været nødt til at tilpasse omkostningerne. Vi har et fantastisk produkt, som er bredt anerkendt og har vundet flere priser. Men det er på salgssiden, at vi primært skal sætte ind for at komme på vækstsporet igen," siger Peter Colsted.

"I dag er vi baseret på telefonsalg, men spørgsmålet er, om vi skal kigge på, hvordan vores kanalstrategi skal være, og om vi kan sælge mere online i visse af vores markedssegmenter," uddyber han.

Secunia ejes af bred kreds af investorer med stifteren Niels Henrik Rasmussen som den mest prominente. Desuden har kapitalfonden Dansk Kapital Anlæg skudt penge i selskabet.

Læs mere:

Dansk sikkerhedsfirma fyrer hver 10. medarbejder
Dansk vækst-komet massehyrer efter rekordregnskab
It-millionær køber sig ind i dansk vækstkomet
Secunia får tilført ny kapital




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer