Artikel top billede

Microsoft betaler direktør 11 millioner for at holde bøtte

Microsoft betaler direktør to millioner dollar - blandt andet for ikke at udtale sig nedsættende om selskabet.

En gylden aftale sikrer Microsoft afgående finansdirektør, Peter Klein, 11 millioner kroner i kontanter, når han til sommer stopper som CFO i selskabet.

Eneste betingelse: Han skal holde bøtte.

Peter Klein meddelte i sidste uge, at han efter 11 år i topstillingen stopper med udgangen af juni, hvor Microsofts regnskabsår slutter.

Microsoft betaler ham i den forbindelse 11,3 millioner kroner - to millioner dollar - i aftrædelsesbonus.

Pengene skal sikre, at Peter Klein ikke overfor konkurrenter eller andre røber nogle af de forretningshemmeligheder, som han ligger inde med, og som kan ramme Microsoft, hvis rivalerne får nys om dem.

Eksempelvis må han i et år ikke udtale sig til pressen uden godkendelse fra Microsoft, ligesom han ikke må blogge eller på anden måde udbrede sig om Microsoft.

Må ikke sige grimme ting

"Jeg vedkender mig desuden, at jeg ikke må udtale mig nedsættende eller opfordre andre til at tale nedsættende om Microsoft samt virksomhedens ledere og direktører," skriver Peter Klein i aftalen.

Ifølge aftalen vil Microsoft udbetale halvdelen af beløbet - en million dollar - 15. januar 2014 og resten 30. juni 2014.

For at sikre sig pengene må Peter Klein desuden i et år ikke på nogen som helst måde arbejde for firmaer, som konkurrerer med Microsoft.

Peter Klein modtager hertil en bonus på 27 millioner kroner i aktier for regnskabsåret 2012.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere