Artikel top billede

Her er det nye 4K-fjernsyn fra Sony med 55 tommer.

Prischok: Nu kan du få 4K-fjernsyn uden at sælge dit hus

Nu kommer de første 4K-fjernsyn, der er til at betale for almindelige dødelige.

Sony kunne sidste år præsentere en 84-tommers fladskærm med den høje 4K-opløsning, der også kaldes Ultra HD. Her er billedopløsningen på hele 3.840 x 2.160 pixel. Det er fremtidens tv. Men som sædvanlig er det meget dyrt at være pioner. Den første model fra Sony kostede hele 200.000 kr. Heldigvis er der godt nyt for alle, der glæder sig til 4K.

Nu har Sony præsenteret to nye og mindre 4K-fjernsyn, XBR-55X900A og XBR-65X900A, hvor prisen også er meget mere overkommelig. På et pressemøde i Las Vegas i weekenden kunne Sony fremvise de to nye modeller, der har en skærmstørrelse på henholdsvis 55 og 65 tommer.

Prisen er 5.000 dollar eller omkring 29.000 kroner for den lille model med 55 tommer, mens den store udgave med 65 tommer koster 40.000 kr. Det er på niveau med de dyreste LCD/LED-modeller.

Den forholdsvis lave pris er ikke den eneste overraskelse. Forbrugerne skal heller ikke vente længe på 4K. De nye fjernsyn kan købes i USA allerede fra den 21. april. De kan nu opleves i seks Sony-butikker rundt om i USA.

Sony er også klar med en 4K-medieafspiller, FMP-X1, der lanceres inden sommeren. Den koster omkring 4.000 kroner i en pakke med 10 film og forskellige kortfilm i 4K-opløsning.

Fra efteråret vil Sony tilbyde en abonnements-baseret tjeneste til ejere af videoafspilleren, hvor man kan hente flere 4K-film. Det er også nødvendigt; indtil videre er det ikke muligt at købe 4K-film i butikkerne.  

Der mangler indhold i det nye 4K-format, og det er også det største problem for Sony. Dermed kan de nye modeller risikere at lide den samme skæbne som de første 3D-fjernsyn, hvor udvalget af film i 3D-format også var meget begrænset.

De ti film der sælges sammen med medieafspilleren er "Bad Teacher", "Battle: Los Angeles", "The Bridge on the River Kwai", "The Karate Kid" (2010-udgaven), "Salt", "Taxi Driver", "That's My Boy", "The Amazing Spider-Man", "The Other Guys" og "Total Recall" (2012-udgaven).

Sony kommer samtidig med en række Blu-ray-udgivelser, der bærer mærkatet "Mastered in 4K". Navnet snyder lidt. For disse film ligger stadig i den gamle 1080p-opløsning, men de er baseret på 4K-kildemateriale og skulle dermed både være optimeret til de nye 4K-fjernsyn og de eksisterende HD-modeller.

Den japanske producent fortæller også, at ejere af det oprindelige ultradyre 4K-fjernsyn XBR-84X900 fra sidste år nu kan bytte den medleverede videoserver til den nye FMP-X1 afspiller. De modtager også en række nye 4K-film, herunder klassikeren "Lawrence of Arabia".

Det ventes, at Sony også vil lancere sine nye billigere 4K-fjernsyn i Europa om kort tid.

Læs også ComONs guide til 4K-billedopløsning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere