Artikel top billede

Microsoft i slagsmål med CW-læser om forskel på apps og programmer

Er apps også programmer som Office og antivirus, eller er det bare et lille enkeltstående program i Windows 8? Hør hvorfor det spørgsmål deler vandene mellem Microsoft og Jesper Møller.

Jesper Møller ville bare lige fintune sin nye Windows 8-installation, og derfor valgte han menu-punktet 'Optimering af PC' og klikkede på knappen.

Men det kom han efterfølgende til at fortryde. 

Og det er specielt den vending, han møder i dialogboksen, der kommer til at irritere Jesper Møller: Apps, du har installeret fra diske eller websteder, fjernes.

Det vidste han dog ikke før han gik i gang, og derfor startede han optimeringen og gik derefter til frokost. 

Men da han kom tilbage, kunne han meget overrasket konstatere, at der var forsvundet mere end han havde forventet.

"Væk var således Microsoft Office-pakken, Outlook, Norton-antivirus, Java, Dropbox samt alle øvrige programmer," fortæller han til Computerworld.

Og det var langt fra hensigten med optimeringen.

Dårlig kommunikation

"Sprogvalg, ord og kommunikation forvirrer brugeren. Med informationen "Apps, du har installeret fra diske og websteder, fjernes" så fjerner Microsoft alle programmer herunder Office-pakken, der i Microsoft regi sælges som et program. Dét er efter min mening vildledende og dårlig kommunikation," siger han og forsætter:

"Havde jeg vidst det på forhånd, kunne jeg have undgået alle problemerne med at geninstallere," siger Jesper Møller, der i øvrigt selv arbejder med kommunikation.

Jesper Møller vælger nu at klage til Microsoft.

"Der er stor venlighed og interesse i at hjælpe med problemet, men der er ikke forståelse for, mine indvendinger mod sammenblandingen af apps og programmer. Virksomheden henviser til en online-manual med 12 sektioner med op mod 25 sider hver, som brugere forventes at have 'læst og forstået', før sikker brug af hver enkelt funktion i Windows 8," siger han.

"Jeg fik en tilbagemelding om, at apps og programmer er det samme - stik modsat af hvordan jeg tolker det. Jeg mener, at der er et stort problem med definitionerne. Jeg tror, at de fleste vil sætte pris på, at blive informeret om dette før de bruger funktionen." 

Men Microsoft er uenig i Jesper Møllers fortolkning af situationen.

Microsoft står fast

Thomas Schnegelsberg, der er direktør for kunde-og partnertilfredshed i Microsoft, ønsker ikke at kommentere den enkelte sag, men vil gerne forklare Microsofts generelle holdning.

"Når man vælger "Optimer din PC" får man en forklaring om, at apps, der er installeret fra diske eller websteder fjernes, hvilket også omfatter eksempelvis Office og et antivirusprogram," fortæller han.

Så Microsoft mener, at app og program er det samme?

"Ja. For mig er en app blot en forkortelse for en applikation."

Er det ikke forvirrende?

"Man kan selvfølgelig diskutere, om det skal kaldes apps, applikationer eller programmer, men vi har lavet et website, der forklarer hvad, der sker i denne situation. Der er ingen fælles standard for, hvad det skal hedde, og det er selvfølgelig et problem. 

Men jeg mener ikke, at den information man får, er forvirrende. Faktisk kan det være mere forvirrende, hvis man bruger for mange ord i dialogbokse."

Så det fremgår tydeligt, at Office-pakken og antivirusprogram er en app?

"Ja, det vil jeg mene."

Hvad gør I helt konkret, når I får en tilbagemelding af denne type?

"For det første forsøger vi at hjælpe kunden så godt som mulig. Dernæst tager vi henvendelser meget alvorligt, og de er basis for en evaluering om, hvor vi kan gøre tingene bedre.
Vi tager altid henvendelser med i overvejelserne, når det skal komme fremtidige opdateringer til programmerne eller i vores information på eksempelvis websiden."

Har I haft mange sager af denne type?

"Der har været nogle, men der er ikke tale om et stormløb eller et stort problem, der fylder hele vores hverdag. Men der har været nogle, og det tager vi alvorligt."

Jesper Møller har i øvrigt dokumenteret sin version af forløbet på sin web-side.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Architect

Syddansk Universitet

Software Engineer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere