Artikel top billede

Disse it-systemer har højeste prioritet for it-cheferne

Virksomhederne har et klart fokus i de kommende år, hvilket vil betyde opgraderinger inden for en bestemt type software.

"At få fat i kunder, at forbedre kundeoplevelsen og at øge omsætningen er vendt tilbage til hovedscenen."

Sådan skriver Forrester-analytiker William Band i et blogindlæg med udgangspunkt i en global undersøgelse blandt flere end 2.000 beslutningstagere, der er blevet spurgt til prioriteringerne for de kommende 12 måneder.

Det viser sig ifølge Forrester, at topprioriteten er at erhverve og fastholde kunder - det svarer 73 procent af beslutningstagerne.

73 procent svarer også, at den højeste prioritet er at øge virksomhedens omsætning, mens det næste punkt på listen for 68 procent er at møde de øgede forventninger hos kunderne og at øge kundetilfredsheden.

"Det er ud fra disse data tydeligt, at en effektiv håndtering af kundeforhold er blevet topprioriteten i forhold til forretningssucces," skriver William Band.

"Kunder forventer i stigende grad oplevelser, der er samlede og går på tværs af kanaler, er personaliserede og kontekst-baserede."

"Hvilke skridt kan du foretage for at konkurrere mere effektivt i denne tid, hvor der er voksende kunde-magt, digitale omvæltninger og behov for blive mere agil i forhold til at gribe muligheder i markedet?"

Sådan ser markedet ud

Før påske skrev Computerworld, CRM sammen med cloud vil være i fokus for virksomhedernes software-investeringer i 2013 og 2014.

Det er ikke mindst software-as-a-service-modellen, mange af CRM-kunderne har i kikkerten. Et aktuelt eksempel er skoproducenten ECCO, der har valgt at satse på CRM fra Salesforce.com.

Peter Ulka, der er CRM-rådgiver hos HerbertNathan & Co og desuden medforfatter til bogen CRM Håndbogen, forklarede, at der i disse år blandt andet er arbejdes en del med at gøre CRM-løsningerne mere fleksible.

"Det er systemernes evne til inden for rammerne af en standard at kunne tilpasses den enkelte virksomheds konkrete behov."

"Mange af de nyere systemer har en enorm bred ramme, så du eksempelvis kan lave nye skærmbilleder med nye data-objekter, mens det alligevel er fuldstændig standard," fortalte Peter Ulka.

IDC Danmark venter, at CRM-markedet vil vokse med cirka seks procent årligt fra 2012 til 2016, og at andelen af SaaS-løsninger vil stige. 

Læs også:

Cloud-løsningerne løber fra de klassiske CRM-systemer

CIO for gigantiske Ecco: Derfor skifter vi til Salesforce




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis