Artikel top billede

Superkonsol kan måle, om du bliver ophidset

Den første prototype af Steam Box er klar til test hos brugerne i de næste måneder.

Firmaet bag den populære spiltjeneste Steam kommer snart med sin egen konsol. Valve forventer, at den første prototype af Steam Box er klar til test hos brugerne inden for de næste tre-fire måneder.

I et interview med britiske BBC fortæller Valve-chef Gabe Newell, at man snart har hardwaren på plads.

"Vi vil forære nogle prototyper til kunder for at se deres reaktioner, og det bliver nok i de næste tre eller fire måneder," siger Newell, som er i Storbritannien for at modtage en ærespris fra British Academy of Film and Television Arts.

Han forklarer, at man arbejder med at reducere støjniveauet og varmeudviklingen i konsollens hardware, som samtidig skal være kraftig nok til at trække de nyeste spil. Samtidig arbejdes der på controlleren, hvor man overvejer at indbygge sensorer, der kan måle spillerens fysiske tilstand.

"Du skal være i stand til måle direkte, hvor ophidset spillerne er - f.eks. deres hjerterytme - for at tilbyde dem en ny oplevelse, hver gang de spiller," siger Valve-chefen.

Selskabet har allerede forvandlet sig selv fra et spilfirma til verdens største online-markedsplads for spil, og nu vil man så tage springet til konsol-verden. Den nye konsol skal udfordre Nintendo's Wii U, den kommende Sony PS4 og den næste Xbox fra Microsoft. Samtidig kommer der flere nye Android-konsoller.

Gabe Newell vil ikke afsløre, om Valve arbejder på fortsættelser i de populære Half-Life og Portal-serier. Valve mangler stadig at levere den tredje og sidste episode til Half-Life 2 - den anden episode kom i 2007 - og der er heller ingen nye informationer om efterfølgeren Half-Life 3.

Slagsmål med Apple

Valve har allerede en Big Picture Mode, hvor man kan betjene Steam med en konsol-lignende brugerflade.  Der er allerede mange spil i butikken, som kan bruges sammen med en gamepad. Her er det ikke nødvendigt at tilslutte tastatur eller mus. Det danske Limbo er et af de spil, der er optimeret til Big Picture Mode.

Ifølge tidligere rygter skal Steam Box indeholde en Core i7 processor, 8 GB RAM og grafik-processor fra Nvidia. Den skulle være i stand til at køre alle normale pc-spil, og den skulle også understøtte alternative spiltjenester som EA's Origin.

Der er sandsynligvis tale om en kompakt pc i en boks, der er klar til at blive koblet til fjernsynet. Den bliver muligvis leveret med en controller med udskiftelige komponenter. Valve fik et patent på en sådan controller sidste år.

Det vides ikke, om boksen skal køre med Windows, Mac OS eller Linux, hvor Valve netop har udviklet en ny Steam-klient.

Det ser ud til, at Steam gør klar til et slagsmål med Apple og deres Apple TV platform. Steam vil etablere en åben platform for spil som alternativ til Apples lukkede model. Her kan der blive tale om en gentagelse af kampen mellem iOS og Android.

Der er omkring 50 millioner registrerede brugere og 1.700 spil i Steam-tjenesten, som er den største download-butik for spil på nettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere