Artikel top billede

Peter Kristensen: Derfor valgte jeg at gå fra Acer

Efter to år som dansk landechef forlader han Acer. Læs her hvorfor.

Mit arbejde var gjort. Sådan lyder Peter Kristensen forklaring på, at han har forladt posten som landechef for Acer i Danmark.

"De to primære ting, som jeg var sat til i Acer, har jeg gjort. Det første var at opbygge Acers consumerkanal i Norden. Da jeg havde gjort det, fik jeg til opgave at opbygge og skabe en ny organisation hos Acer i Danmark. Det har jeg nået og synes vi har fået nogle rigtig gode resultater," fortæller Peter Kristensen til Channelworld og fortsætter:

"Og nu skal jeg så ud og prøve nogle andre ting."


Ifølge Peter Kristensen er hans afsked med Acer derfor helt udramatisk.

"Da jeg kom til Acer for tre år siden, var der noget turbulens omkring Acer. Jeg blev ansvarlig for salget til private i de fire nordiske lande. Min første opgave var derfor at få professionalisme og struktur ind i det nordiske consumersalg," fortæller han.

Efter et år som nordisk consumeransvarlig blev Peter Kristensen gjort til dansk country manager for Acer.

Her fik Peter Kristensen opgaven at opbygge danske organisation oven på en periode med stor turbulens.

"Jeg skulle skabe en stabil organisation, og der må jeg sige, at der er skabt mange ændringer. Der er hyret nye mennesker, og vi har i dag fået en rigtig stærk organisation i Danmark," siger Peter Kristensen

Han fortæller, at som følge af genopbygningen af organisationen og fusionen af Packard Bell og Emachines ind i Acers organisation stod Acer med en stor nordisk ledelsesgruppe.

"Vi var mange ledere, og nu var det tid til at blande kortene. Og det var også tid for mig til at prøve noget nyt," forklarer Peter Kristensen og fortsætter:

"Nu er der så en leder mindre i gruppen. Det synes jeg er meget naurligt. Vi har været for mange ledere i forhold til opgaverne og antallet af ansatte. Men det har været fint i en periode, fordi vi har brugt så megen ledelsestid på at genopbygge organisationen. Det har været en stor opgave at løse."

Peter Kristensen fortæller, at han ikke har et nyt job på hånden. Han regner dog med, at han kommer til at fortsætte sin karriere inden for it-branchen.

Før Peter Kristensen kom Acer, var han ti år hos HP, hvor han de sidste tre og et halvt år var skandinavisk  chef for HP's consumersalg.

Læs mere:

Acers danske landechef går




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere