Artikel top billede

PlayStation 4 har hurtigere trådløst netværk og USB 3.0

Sony har nu frigivet flere tekniske detaljer om sin kommende PlayStation 4. Vi tager et kig på, hvad der gemmer sig inde i konsollen.

Det er næsten paradoksalt, at Sony stadig ikke vil afsløre hvordan den nye PlayStation 4 kommer til at se ud, mens der er mange oplysninger om konsollens tekniske specifikationer. Vi ved altså næsten intet om konsollens ydre, men rigtig meget om, hvad der gemmer sig inde i boksen.

Efter nattens præsentation i New York har Sony frigivet et længere dokument med flere tekniske detaljer om konsollen. Det beskriver også de forskellige nye funktioner, der skal gøre PS4 til konsol-kongen.

Sony skifter til x86-arkitekturen, der er kendt fra pc-verdenen, og bruger en integreret chip med både CPU (hovedprocessor) og GPU (grafikprocessor) på samme chipflade. CPU'en er en 64-bit Jaguar-processor fra AMD med otte kerner. Taktfrekvensen skulle ligge omkring 1,6 GHz.

Jaguar er en ny arkitektur, der er udviklet til processorer med et meget begrænset strømforbrug på 5-25 watt.

GPU'en er anbragt på samme chip og kommer også fra AMD. Det er en Radeon-baseret grafik-processor med 18 såkaldte compute units, der har en regneydelse på 1,84 teraflops.

Det er lidt mere end desktop-grafikkortet Radeoen HD 7850, hvor AMD muligvis har hentet GPU'en til PS4.

Sony bruger dog betegnelsen "next-generation Radeon based graphics engine" i sit materiale, og det kan hentyde til, at der er tale om den kommende GCN2 arkitektur, der kommer i Radeon HD 8000 senere i år.

Både CPU og GPU skal deles om 8 GB fælles systemhukommelse, og det er den hurtige GDDR5 RAM, som også kendes fra pc-grafikkort.

Det er også den første x86-processor, der bruger GDDR5 som almindelig arbejdshukommelse. Men i konsoller er det helt normalt at arbejde med "unified memory", hvor man ikke skelner mellem hoved- og grafik-hukommelse.

PS4 indeholder en indbygget harddisk, men Sony vil ikke fortælle noget om hastighed eller kapacitet endnu. Der er også et optisk drev med 6x Blu-ray og 8x dvd-hastighed.

I forhold til forgængeren er der kun ét nyt interface: USB 3.0 (også kaldet Super-Speed USB). Desuden har konsollen de sædvanlige stik til HDMI, analog AV-ud og optisk lydudgang og den understøtter Ethernet, Bluetooth 2.1 og WLAN (802.11 b/g/n).

Den gamle PS3 har kun b/g med langsommere hastighed. Men Sony fortæller ikke, hvor mange trådløse antenner man vil kombinere i PS4, hvilket er afgørende for hastigheden.

Det nye 3d-kamera "PlayStation 4 Eye" har en maksimal opløsning på 1.280 x 800 pixels ved 60 billeder i sekundet og kommer med et to meter langt kabel.

I dette dokument findes specifikationerne for controlleren, som er den eneste del af hardwaren, hvor Sony allerede har fremvist designet. Den måler 16,2 x 5,2 x 9,8 cm og vejer 210 gram.

Den nye DualShock 4 controller indeholder blandt andet et gyroskop og accellerometer, ligesom det kendes fra smartphones og tablet-pc'er, og den har et stik til headsets og en særlig udvidelsesport.

Der er flere nye knapper og et berøringsfølsomt touchpad samt en lysbjælke med tre LED'er i toppen, der kan skifte mellem forskellige farver.  

Lysbjælken skal gøre det lettere at se, hvem der styrer hvilke figurer i spillet, og desuden kan lyset blinke i forskellige rytmer for at informere spilleren om, at man er såret eller snart skal hente mere energi.

Der er også en indbygget højttaler i controlleren, og et mono-headset bliver leveret sammen med konsollen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere