Artikel top billede

Denne feature i Windows 8 skræmmer brugerne væk

Der er især én grund til, at de danske brugere ikke for alvor har taget Windows 8 til sig, mener dansk konsulent. Se grunden her.

Læs også:
Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg

Så lidt fylder Windows 8 efter to måneder på markedet

Windows 8, der blev frigivet i oktober 2012, har ikke for alvor vundet de danske brugeres hjerter.

Det skyldes blandt andet den helt nye brugerflade, fortæller en brugervenlighedsekspert.

"Brugerfladen i Windows 8 er et total nybrud og en innovation. Det vil tage lang tid før en så stor forandring slår igennem på pc'en," siger Thomas Visby Snitker, brugervenlighedskonsulent og direktør i SnitkerGroup.

"Microsofts udfordring lige nu er, at selskabet har bygget noget, der er hamrende effektivt på den mobile platform, men som desktop på computeren holder det ikke."

Danske brugere tøver

Den nyeste opgørelse fra Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) stammer fra udgangen af december 2012.

FDIM, som blandt andet holder øje med hvilke operativsystemer, som besøgende på danske hjemmesider anvender, viser, at blot 1,5 procent anvender Windows 8.

Til sammenligning står Windows 7 for cirka halvdelen af alle sidevisninger, XP for cirka 12 procent og Vista for lige knap ti procent.

De nærmeste konkurrenter til Windows 8 i Danmark er Android og Linux-systemer.

Derfor holder brugerfladen ikke

"Mange forbrugere vil have svært ved at bruge Windows 8-brugerfladen på computeren," siger Thomas Visby Snitker og fortsætter:

"På mobilen har Microsoft et system, der fungerer gnidningsløst og med en solid portion produktivitetsværktøjer. Men ved at føre de samme principper over på desktoppen bliver det en underlig hybrid mellem trykfølsomhed og elementer, der hører til på mobile enheder."

"Jeg synes filmen knækker fuldstændig i forbindelse med, at der både er en gammeldags desktop og en trykbaseret del bygget sammen i et system. Det er ikke intuitivt, og det bliver en skizofren oplevelse."

"Der er to grundregler for design af en desktop. Enten skal det være som før, eller også skal det være let at lære. Windows 8 er ingen af delene."

Mener du ligefrem, at brugerfladen holder folk fra at skifte til styresystemet Windows 8?

"Ja, ingen tvivl om det. Hvis det var nemt at bruge ville folk ikke tøve med at skifte, men det er der noget i det lave antal brugere, der tyder på, at de gør. Det ser måske godt ud, men det er ikke et godt design til et pc-styresystem."

Læs også:
Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg

Så lidt fylder Windows 8 efter to måneder på markedet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere