Prosa afviser mangel på kvalificerede it-folk

Det er ikke reelt, når Dansk Industri og IT-Brancheforeningen hævder, at de danske virksomheder mangler højt kvalificerede it-medarbejdere, mener fagforeningen Prosa. Foreningen har selv tilbudt arbejdsgiverne masser af højtuddannede og ledige it-folk.

De danske virksomheder mangler slet ikke de højt kvalificerede it-folk, sådan som brancheorganisationerne som Dansk Industri og IT-Brancheforeningen ellers har hævdet.

Sådan lyder påstanden fra it-fagforeningen Prosa, som har forsøgt at komme i dialog med brancheorganisationerne for at skaffe dem den nødvendige arbejdskraft.

Prosa mener nemlig, at der er masser af højt kvalificerede it-medarbejdere, som i dag går arbejdsløse, at vælge imellem. Alene Prosas egen a-kasse har alene 1.100 ledige medlemmer.

Prosas næstformand, Niels Bertelsen, pointerer, at de ledige omfatter et bredt spektrum af uddannelser og erhvervserfaring i it-faget.

Prosa organiserer ganske vist flest med den mellemlange datamatiker-uddannelse, og dem bliver der også uddannet flest af. Men ifølge Niels Bertelsen er også en fjerdedel af de danske dataloger medlem af Prosa, og mellem a-kassens ledige medlemmer findes også kandidater fra IT Universitetet.

- Spørgsmålet er, hvad arbejdsgiverne mener med højt kvalificeret. De undersøgelser, som vi har set, definerer det udelukkende meget bredt, både på kompetencer og brancher, fortæller Niels Bertelsen.

Han fastslår, at der kan være særlige områder, hvor der netop nu mangler kvalificeret arbejdskraft. Netop derfor sendte Prosa inden jul et brev til Dansk Industris it-gren, ITEK, IT-Brancheforeningen og Dansk Handel & Service med indbydelse til yderligere drøftelser.

Det skyldes blandt andet, at Prosa har fået EU-midler til at efteruddanne de arbejdsløse med netop de færdigheder, som de danske virksomheder efterspørger nu og her.

Problemet er, at ingen af de tre organisationer har svaret på Prosas invitation, og det undrer Niels Bertelsen.

- Vi har folkene, vi har pengene, vi har kurserne. Det eneste, vi mangler, er en dialog med arbejdsgiverne om, hvilke konkrete kompetencer de egentlig har brug for, siger han.

Direktøren for IT-Brancheforeningen, Jakob Lyngsø, vil meget gerne i dialog med Prosa. Han kender ikke til det konkrete brev med tilbud om efteruddannelse af ledige, men oplyser, at han allerede har holdt møder med andre i fagforeningen.

- Det handler om initiativer, der kører på, at de arbejdsløse, som ikke har god nok uddannelse, skal videreuddannes. Det er afgørende, at vi opkvalificerer den danske it-verden, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere