Artikel top billede

It-giganter bønfalder app-udviklerne: Kom over til os

ComputerViews: Som app-udvikler er man ualmindelig attraktiv for it-giganterne, der kæmper en hård kamp om at skabe de mest komplette platforme.

Læs også: 

Apps til Windows 8: Derfor ændrer de alt ved pc'en

Smartphone-krigen spidser til: Kan koste producenter livet

Åben krig om app-markedet: It-giganter driller hinanden

ComputerViews: Det er de færreste app-udviklere, der bliver millionærer på at levere indhold til app-butikkerne hos selskaber som Google, Apple, Microsoft og Blackberry.

Til gengæld kan it-giganterne gnide sig i hænderne, hver gang endnu en app dumper ind i butikken.

Udvlaget af apps er nemlig et ekstremt vigtigt parameter, når man skal forsøge at sælge eksempelvis en smartphone eller tablet-pc.

Apps-afhængigheden er ganske tydelig i den aktuelle smartphone-krig, hvor selskaber som Microsoft med Windows Phone og Blackberry med det nye Blackberry 10 i høj grad kredser om udviklerne.

Skal nå en kritisk masse

ABI Research skriver i et nyt markeds-forecast, at der vil være 45 millioner Windows Phones og 10 millioner Blackberry 10-smartphones i brug ved udgangen af 2013.

Den slags opgørelser er interessante, hvis man er app-udvikler, der overvejer forretningsmulighederne på de forskellige platforme - ligesom det også er interessant at vide, at Windows 8 endnu kun har en markedsandel på 2,26 procent.

Det er it-giganterne også klar over:

"Den største frygt for både Microsoft og Blackberry er, at det indledende salg af deres smartphones vil skuffe og dermed dræbe interessen blandt udviklerne, hvilket effektivt vil lukke mulighederne for yderligere salgssucces," skriver ABI Research.

Antallet af Windows Phones og Blackberry 10-smartphones skal ses i forhold til, at der i alt vil være omkring 1,4 milliarder smartphones i brug på verdensplan ved udgangen af 2013. 

Android vil ifølge ABI Research stå for 57 procent og iOS for 21 procent, mens resten så går til platforme som Windows Phone og Blackberry.

Disse platforme elsker udviklerne

Læs også: 

Apps til Windows 8: Derfor ændrer de alt ved pc'en

Smartphone-krigen spidser til: Kan koste producenter livet

Åben krig om app-markedet: It-giganter driller hinanden

Udfordringen er, at man som app-udvikler ikke bare antage, at man har bedst forretningsmuligheder på de mest udbredte platforme, for det er typisk også der, antallet af apps er højst - og risikoen for at drukne i app-butikken dermed er størst. 

Derfor er regnestykket ikke helt simpelt, hvilket ABI Research også understreger i analysen af fremtidsmulighederne for Windows Phone og Blackberry 10:

"Vores vurdering er, at den installerede base vil være stor nok til at disse to kan forblive i spillet. Det vil helt sikkert hjælpe, at begge virksomheder aktivt har tænkt på udviklerne, mens de designede og udrullede deres platforme."

I en undersøgelse, som IDC har foretaget på vegne af virksomheden Appcelerator, der leverer løsninger til app-udvikling, har man spurgt 2.749 udviklere, hvilken platform de er "meget interesserede" i at udvikle til.


Det er opsigtsvækkende, at iOS stadig dominerer så meget - ikke mindst i lyset af, at Android er det suverænt mest udbredte styresystem.

Sidder man som app-ansvarlig hos Blackberry, er det naturligvis også bekymrende, at så lille en del af udviklerne har kig på denne platform. 

It-gigantenerne gør da også hvad de kan for at tiltrække udviklerne.

Derfor skal du vælge os

Læs også: 

Apps til Windows 8: Derfor ændrer de alt ved pc'en

Smartphone-krigen spidser til: Kan koste producenter livet

Åben krig om app-markedet: It-giganter driller hinanden

Da Computerworld før nytår interviewede Aaron Ardiri, principal developer evangelist hos Blackberry, argumenterede han på følgende måde i forhold til, hvorfor man som app-udvikler skal vælge netop denne platform:

"iOS er en meget succesfuld platform - og der er en masse udviklere. Med mindre du er en af dem i top 100 er synligheden din største akilleshæl."

"Android har 75 procent, men hvor mange af de enheder kører rent faktisk den seneste version? Og hvor mange af Android-brugerne er rent faktisk villige til at betale for deres apps?"

"Lige nu er Blackberry 10 ikke engang lanceret, men selvom vi måske er sent på den, giver det en kæmpe mulighed for udviklerne, fordi der er en begrænset konkurrence og ingen fragmentering - og fordi Blackberry-brugere statistisk set gerne vil købe applikationer," lød det fra Aaron Ardiri op til lanceringen af Blackberry 10, som fandt sted i sidste uge.

Samme situation er Microsoft i med det nye Windows 8/RT, hvor apps også spiller en ganske central rolle.

"Hele det her Modern Style-design er et moderne udtryk for en applikation, som gør det meget nemmere at få lavet noget, der ser indbydende ud, og noget der ligner det, vi alle sammen er blevet vant til og forventer af moderne apps," har Microsofts danske udviklings-direktør, Ole Kjeldsen, forklaret.

Hans argument for, hvorfor man skal udvikle til netop denne platform, lyder:

"Det er uden sammenligning det største antal enheder, man kan få som target. Windows er stadig størst i antal, og det betyder, at man gennem vores markedsplads får adgang til mange flere brugere, end man nogen sinde har kunnet med en .Net-applikation."

Giganterne driller hinanden

It-giganterne er udmærket klar over, hvor afgørende app-udvalget er for, om en platform har succes eller ej.

Det er en af grundene til, at Google før nytår kom med den lettere drillende udmelding, at selskabet ikke har planer om at komme med app-versioner af Gmail og Drive til Windows 8 eller Windows Phone 8 på grund af "manglende interesse" blandt kunderne.

"Vi har ingen planer om at bygge Windows-apps. Vi er meget opmærksomme på, hvor vi investerer, og vil gå derhen, hvor brugerne er, men de er ikke på Windows Phone eller Windows 8. Hvis det ændrer sig, vil vi selvfølgelig også investere der," udtalte en Google-chef.

Det er også grunden til, at det er et kontroversielt emne, at Microsoft ifølge New York Times tidligere har betalt app-udviklere for at sikre, at der er app-versioner af de mest kendte tjenester til Windows Phone.

Apps-udvalget er nemlig en afgørende del af et moderne styresystem - uanset om det er til smartphones, tablets eller traditionelle computere.

Er der ingen apps, er der ingen brugere, og er der ingen brugere - ja, så kniber det også med at lokke app-udviklerne til.

Læs også: 

Apps til Windows 8: Derfor ændrer de alt ved pc'en

Smartphone-krigen spidser til: Kan koste producenter livet

Åben krig om app-markedet: It-giganter driller hinanden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere