Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Vindere fundet til dansk milliard-udbud

Vinderne af et gigant softwareudbud til to milliarder kroner er fundet. Tre af de helt store spillere mangler.

Over fire år forventes det, at rammeaftalen hos SKI med navnet 02.06 vil omsætte for cirka to milliarder kroner.

Og nu har SKI fundet de endelige vindere af aftalen, der træder i kraft kort tid efter stand-still perioden, som udløber til februar 2013.

Ifølge SKI's oplysninger om aftalen i forbindelse med prækvalifikationen vil aftalen blandt andet give "gunstige licens- og leverancevilkår vedrørende for eksempel audit og failover".

Tre giganter ikke med

02.06 er en frivillig aftale, hvor kunderne skal afholde miniudbud.

Rammeaftalen består af fire delaftaler, der gælder standard software kompatibelt med henholdsvis IBM, Microsoft, Oracle og SAS software.

Men på listen over vindere springer det i øjnene, at flere af de helt store er fraværende.

Det gælder IBM Danmark A/S, Microsoft Danmark A/S og Oracle Danmark, der ellers var prækvalificeret på aftalen.

Hvorfor er de tre store ikke med? 

Computerworld har spurgt SKI hvorfor IBM, Microsoft og Oracle ikke er at finde på listen over vinderne.

Derfor er tre store væk

Vi har fået dette skriftlige svar fra SKI's kommunikationschef, Charlotte Balle: 

"IBM har ikke givet tilbud på 02.06," lyder det fra Charlotte Balle i en mail.

"Vi er dog fortsat tilfredse med aftalen, der viser et meget stærkt leverandørfelt, også på IBM-kompatibelt software," lyder det videre.

Hun henviser desuden til at "flere af de tildelte leverandører, på 02.06 - delaftale 1, IBM-produceret software, således en stor del af IBMs standard software-portefølje faktisk er tilgængeligt for SKIs kunder på 02.06 - delaftale 1".

Fed fest for partnere?

Heller ikke Microsoft og Oracle er med.

"Microsoft og Oracle har valgt at lade deres forhandlere - LAR'ere og Business partnere - stå for at byde på 02.06 med henholdsvis Microsofts og Oracle fulde standard software portefølje," skriver Charlotte Balle.

"Det bliver således forhandlerne, der skal konkurrere om kunderne i forbindelse med de kommende miniudbud," slutter hun.

Computerworld arbejder på at få en kommentar fra Microsoft, Oracle og IBM. 

SKI's aftale 02.06 blev annonceret allerede i sommeren 2012, og fristen for at sende bud lukkede i oktober. 

Ifølge det oprindelige udbudsmateriale ville SKI prækvalificere 37 selskaber, hvorefter virksomhederne ville blive sorteret endnu en gang, til SKI havde de endelige vindere af rammeaftalen.

Her er vinderne af rammeaftalen

Efter prækvalifikationen har SKI fundet frem til flere leverandørerer på aftalens forskellige delaftaler. 
 
Her er vinderne: 
Delaftale 1
Standard Software kompatibelt med IBM software

Vindere:
Atea A/S,
CA Software ApS,
CSC Danmark A/S,
Hewlett-Packard ApS 
KMD A/S.

Delaftale 2 
Standard Software kompatibelt med Microsoft software

Vinderne:
A Gain Crayon A/S,
Atea A/S,
CA Software ApS,
COMPAREX Danmark A/S,
CSC Danmark A/S,
Fujitsu A/S,
Hewlett-Packard ApS,
KMD A/S 
Rehfeld Partners A/S.

Delaftale 3

Standard Software kompatibelt med Oracle software

Vindere:
A Gain Crayon A/S,
Atea A/S,
CSC Danmark A/S,
Hewlett-Packard ApS,
KMD A/S,
Netic A/S 
Rehfeld Partners A/S.

Delaftale 4

Standard Software kompatibelt med SAS software

Vindere:
Atea A/S,
Rehfeld Partners A/S 
SAS Institute A/S.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere