Artikel top billede

Jan Brinck, country manager hos Symfoni Software, kan både se mulighederne og udfordringerne ved IBM Smartcloud.

Danske forhandlere: IBM Smartcloud presser vores forretning - men er det rigtige skridt

IBM er netop gået i skyen med IBM Smartcloud. Det kommer til at presse kanalen - men partnerne er overvejende positive.

"Jeg mener bestemt, det får en positiv effekt på forretningen. Og det viser, at IBM kan bruges til noget."

Direktør Christian Gravgaard fra IBM-forhandlren At Axis er klart positiv overfor IBMs ny cloud-løsning, Smartcloud for Social Business.

Også Jan Brink fra den norskejede IBM-partner Symfoni Software mener, at Smartcloud overvejende er et positivt tiltag fra IBM, men erkender, at det får indflydelse på hans forretningsmodel.

"Det er den vej tingene går, og det er en forretningsmæssig fordel for kunderne. Men det stiller mig i en situation, der udfordrer min forretningsmodel," siger han.

Han er samtidig afklaret i forhold til cloud-løsningen, som han bemærker, at han jo ikke kan lave om på.

"Vi har set for mange år siden, at det går den vej. I stedet for teknologi arbejder vi derfor også mere med at hjælpe vores kunder med det forretningsmæssige, så de kan bruge teknologien rigtigt," siger Jan Brinck.

Det er samme muligheder Christian Gravgaard fra At Axis ser.

"Jeg ser at kunderne i højere grad kommer til at efterspørge løsninger, der passer ind i cloud-modellen. Cloud løser ikke det hele af sig selv. Vores indgangsvinkel til markedet og vores berettigelse er, at vi skal skabe en bedre og mere effektiv forretning for vores kunder," siger han.

Det er dog ikke alle IBM-partnere, som umiddelbart tror, at Smartcloud kommer til at påvirke deres forretning. Johan P. Petersen fra Notes-partneren KTP Data tvivler på, at Smartcloud kommer til at betyde det store for hans forretning.

"Vores primære opgave er vores ERP-system til boligadministration. Notes er en mindre del af vores forretning. Hvis kunderne vil have flyttet deres mail og kalender op i skyen, så finder vi ud af hvordan. Men det er et marginalt område for os, " siger han.

Hos Symfoni Software fylder Notes meget mere. Men country manager Jan Brinck påpeger, at cloud-delen ud over at udfordre markedsmodellerne, også skaber ny brydninger.

"De gamle bindinger til producenterne er ikke den samme længere. Jeg tror ikke, producenterne er fuldt opmærksomme på den udfordring, de også får, når verden er så åben. Det giver ikke den samme mening nu, som for fem til ti år siden at binde sig tæt til en producent," konstaterer han og fortsætter:

"Til gengæld giver det os en mulighed for at være mere kundeorienteret."

Christian Gravgaard fra At Axis opsummerer.

"Det er i øjeblikket, at ting flyttes i skyen i stor skala. Men det betyder jo ikke, at vores forretning stivner. Vi skal følge med og udnytte de nye muligheder og skabe de bedste løsninger til vores kunder."

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere