Artikel top billede

(Foto: Kommunikationsafdelingen, Aarhus Universitetshospital, Skejby / John Kristensen)

Det skal han kunne: Disse resultater udløser bonus for dansk top-CIO

Resultatslønskontrakten - populært kaldet bonus-lønnen - for CIO Jørn Lodahl afslører, hvad der har topprioritet hos Region Midtjylland.

CIO Jørn Lodahl hos Region Midtjylland bliver målt på seks hovedpunkter i 2013.

I hvert fald peger hans resultatlønskontrakt på seks punkter, der ikke umiddelbart er lige konkrete allesammen.

Punkterne dækker over brugertilfredshed, service mål, produktivitet, budgetoverholdelse, medarbejdertilfredshed og faglige standardarder og kvalitet.

Et af de mest konkrete punkter er nok brugertilfredsheden, hvor det fremgår, at en årlig undersøgelse blandt 10.000 it-brugere i regionen skal vise mere tilfredshed end året før.

Ny it-platform

Også medarbejdertilfredsheden i it-afdelingen vil Jørn Lodahls ledelse have fokus på. Således skal der også i 2013 spores fremgang i tilfredsheden i undersøgelser foretaget i it-afdelingen.

Omkring servicemål beskrives en ny kommende it-platform, der skal være i produktion. Men hvad Jørn Lohdahl konkret skal nå i 2013 i den forbindelse, er ikke nedfældet i resultatlønskontrakten.

Samtidig skal CIO'en overholde det fastsatte budget.

Den variable løn udgør fem procent af Jørn Lodahls samlede løn og afhænger altså om, hvorvidt målene indfries.

Kontrakten opgøres, når året er omme.

CIO: Jeg bruger målene i min hverdag

Jørn Lodahl forklarer, at han bruger de opstillede mål i hverdagen og faktisk er glad for dem.
 
"Målene belyser forskellige væsentlige aspekter af ledelsesopgaven," lyder det fra Jørn Lodahl. 

"Mine kollegaer i koncernledelsen -  for eksempel hospitalsdirektører - har de samme seks målepunkter -målt for deres ansvarsområder - og det er godt, at it har samme status som de store driftsenheder" forklarer han Computerworld.

Bruger du målene i din hverdag?

"Ja. Vi er bevidste om hvilke mål, der fremmes af de tiltag, vi iværksætter," udtalerJørn Lodahl.

Regner du med at nå alle mål?

"Ja."

Måles ikke på aktiekursen

Har du tidligere arbejdet med mål på denne facon som CIO?

"Jeg har prøvet flere forskellige målsætningsregimer," oplyser CIO'en, der i følge LinkedIn har arbejdet hos blandt andet Telenor.

Ville du ønske dig nogle mere konkrete mål?

"Det ville gøre nogle ting nemmere, men det er ikke realistisk."

"Der er ikke en entydig bundlinie eller aktiekurs, som regionens præstationer vurderes på, derfor bliver der også flere mål for it-chefen. Man kan alternativt vælge at have mange flere mål, det gør det ikke enklere, synes jeg," forklarer Jørn Lodahl.

Her er de seks mål

Herunder følger målene:

Brugertilfredshed
It-afdelingen har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse med 10.000 spørgeskemaer til klinikere i Region Midtjylland, som skal bruges i en samlet benchmark mod øvrige sammenlignelige organisationer/virksomheder (er vist kun en af de øvrige regioner, der har gennemført, og to der har forpligtet sig). Denne undersøgelse skal gentages og tilfredsheden skal stige. Gennemføres af IT Optima http://www.itoptima.com/da/Produkter/Total-IT-Performance.aspx

Faglige standarder og faglig kvalitet

It vil også blive målt på vores bidrag til at nå regionens kvalitetsstrategi, som kan ses her http://www.rm.dk/sundhed/organisation/kvalitet+og+sundhedsdata/strategisk+kvalitet/kvalitetsstrategi

Service mål

Ny fælles it-platform (infrastruktur, klientplatform - jævnfør vores snak) skal være i produktion inden 1. april 2014 ved åbning af DNU (Det Ny Universitetshospital)

Produktivitet

I budget 2013 er fastsat et krav om produktivitetsstigning på 3% for administrationen. Dette forpligter ledelsen og vil spille ind på vurdering. It-afdelingen har indført konceptet Gevinstrealisering, som regionens it-projekter vil blive målt på.

Medarbejdertilfredshed

Konkret mål om at forbedre resultatet i it-afdelingens TuLe-undersøgelsen (Trivselsundersøgelse og Lederevaluering) i 2013. Projektet Norm for god ledelse i it-afdelingen er en strategisk indsats i 2013, som skal sikre denne stigning.

Budgetoverholdelse

Overholdelse af budget 2013 (kan findes på nettet). Se også i dialognotatet, hvor der står nærmere om it-afdelingens budget.

Kilde: Region Midtjylland, der oplyser, at der ikke findes yderligere beskrivelser af målene for 2013.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere