Artikel top billede

Vigtige Microsoft-opdateringer kan give dig problemer

Denne måneds Patch Tuesday fra Microsoft bliver ikke en let omgang for it-afdelingen. Læs hvorfor.

Læs også:

Hackere angriber din Internet Explore - hasteløsning udsendt

Computerworld News Service: Microsoft udsender to kritiske rettelser på denne måneds Patch Tuesday, tirsdag 8. januar, oplyser selskabet i dets advance notification om kommende sikkerhedsbulletiner.

En af dem påvirker selskabets mest populære styresystem, Windows 7, samt Windows Server 2008 R2.

Dette sikkerhedshul åbner for at køre kode via fjernadgang uden handling fra brugerens side. En sådan situation vurderer Microsoft altid som af kritisk risiko.

Den anden kritiske sikkerhedsbulletin retter en sårbarhed, der påvirker samtlige Windows-styresystemer til desktop lige fra Windows XP til Windows 8 og herudover Windows Server 2003, 2008, 2008 R2 samt 2012.

Også dette sikkerhedshul gør systemet sårbart overfor fjerneksekvering af kode.

"Det er sandsynligvis en sårbarhed i et af de grundlæggende biblioteker i Windows, der bruges til meget, såsom Windows XML Core Services, der sidst blev rettet i juli 2012," vurderer teknologichef hos Qualys, Wolfgang Kandek.

Svære at rulle ud

Selvom det denne gang drejer sig om relativt få kritiske opdateringer, så betyder det ikke, at det bliver let for it-afdelingerne at implementere dem.

"Der er mange genstarter denne måned, og opdateringerne rammer stort set samtlige Windows-styresystemer," kommenterer Paul Henry, der er sikkerhedsanalytiker hos Lumension, der arbejder med sikkerhed, sårbarhed og risikostyring.

Her er den vigtigste opdatering

En af de fem sikkerhedsopdateringer, der kategoriseres som vigtige - nummer fem - kan ende med at have størst betydning for at imødegå truslen, bemærker Alex Horan, der er senior product manager hos CORE Security.

Problemet findes i Vista SP 2, Server 2008 og Windows 7.

"Denne sårbarhed kan udgøre det største problem på lang sigt, hvis den ikke rettes ordentligt, fordi den repræsenterer en ekstremt stor gruppe af potentielle mål," påpeger Horan.

Windows RT, der er en udgave af Windows 8 til enheder baseret på ARM-processorer, påvirkes af den anden kritiske sikkerhedsopdatering samt af tre af de, der kategoriseres som vigtige. Det bør brugerne ifølge Henry vænne sig til.

"Systemet er allerede blevet opdateret nogle gange siden lanceringen sidst på året 2012, og vi forventer, at det er med i mange Patch Tuesdays i år," bemærker han.

Problemer med Internet Explorer

Ingen af sikkerhedsopdateringerne denne måned imødegår direkte den 0-dagssårbarhed, der sidste weekend blev opdaget udnyttet i faktiske angreb mod ellers fuldt ud opdaterede versioner af Internet Explorer 6, 7 og 8.

Denne sårbarhed gør det muligt for hackere at overtage kontrollen af ofrenes computere. Angrebet sker ifølge Microsoft via skadelige websteder med indhold, der udnytter sårbarheden i de besøgendes browsere.

Microsoft har udgivet en Fix it-løsning men indtil videre ingen rigtig sikkerhedsopdatering, og som it-afdeling bør det ifølge Henry være topprioritet at implementere denne midlertidige løsning.

Det ville ifølge Andrew Storms, der er sikkerhedschef hos nCircle være overraskende, hvis Microsoft allerede havde udviklet en sikkerhedsopdatering til Internet Explorer.

"Det ville kræve et mirakel for Microsoft at rette en 0-dagssårbarhed blot en uge efter en 0-dagssikkerhedsmeddelelse," kommenterer han.

Det er dog muligt, at én af denne måneds opdateringer vil rette sårbarheder i styresystemet, som angrebet via sikkerhedshullet i Internet Explorer eventuelt udnytter, påpeger Henry.

Med de få detaljer, som Microsoft indtil videre har offentliggjort, er det umuligt at vide. "Hvis browseren blot fungerer som adgang til en underlæggende sårbarhed i styresystemet, så er der en chance for, at denne sårbarhed rettes af en af opdateringerne.

Hvis sikkerhedshullet på den anden side er begrænset til browseren, så står det dog stadig pivåbent," siger Henry.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også: 

Hackere angriber din Internet Explore - hasteløsning udsendt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere