Artikel top billede

ARM vil erobre pc-markedet

ARM forventer at mere end 10 procent af alle traditionelle pc'er vil bruge firmaets processorer i 2015.

Næsten alle smartphones og tablet-pc'er indeholder en processor med ARM-teknologi, og det næste skridt bliver at erobre pc-markedet. Det britiske chipfirma forventer, at man kan runde en markedsandel på 10 procent inden for traditionelle pc'er allerede i 2015. Det skriver Wall Street Journal.

Hvis man tager tablet-pc'er og traditionelle pc'er som et samlet segment, så forudsiger ARM, at man kan nå en tocifret markedsandel allerede til næste år.

Den seneste Windows-lancering er et vigtigt skridt på vejen for ARM. For første gang fås Windows nu i en særlig version, der også kører på ARM-platformen.

"Windows RT er en af vores store strategier. Vi samarbejder med forskellige leverandører af styresystemer og browsere, herunder med Google om deres Chromebooks, og det vil vi fortsat gøre," siger ARM's chef for forretningsudvikling, Ian Drew.

Det ser dog ud til, at den første tids salg af tablet-pc'er med Windows RT har været skuffende. Selv Microsoft-chef Steve Ballmer erkender, at salgstallene er "beskedne".

Det forventes, at prisen for en ARM-processor til pc'er vil lande et sted mellem de nuværende smartphone-chips til 20 dollar og de normale cpu'er fra Intel og AMD, der kan koste fra 80 og helt op til 1.000 dollar for topmodellerne.

Senest har AMD annonceret, at man vil udvikle rigtige 64-bit processorer med ARM-teknologi.

I første omgang er der tale om processorer til server-markedet, men senere kan der også blive tale om ARM-processorer til almindelige computere. I en pressemeddelelse fortæller AMD, at man vil sælge ARM-chips til "flere markeder". Den første skal være klar i 2014.

Sidste år kom HP med sine første ARM-baserede servere. HP samarbejder med firmaet Calxeda i Texas, som er delvist ejet af ARM.  Calxeda har startet det såkaldte Trailblazer-projekt, hvor man vil udvikle lavenergi-servere med tusindvis af ARM-kerner.

ARM blev stiftet i 1990 som et joint-venture mellem Acorn, Apple og VLSI. Selskabet fremstiller ikke selv chips, men udvikler kun designet i et modulært system baseret på en RISC-kerne. De enkelte licenstagere kan så udvikle deres eget System-on-a-Chip (SoC). Det er blevet til en stor succes for ARM.

IDC har tidligere forudsagt, at ARM vil erobre 15 procent af markedet for pc-processorer inden 2015.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere