Artikel top billede

AMD kan være til salg

Microsoft, Google og Facebook nævnes blandt de mulige købere.

Chipfirmaet AMD har hyret investeringsbanken JP Morgan Chase & Co til at undersøge alle muligheder for selskabets fremtid, herunder et salg. Det melder Reuters med henvisning til tre unavngivne kilder.

AMD kæmper for at finde en ny rolle i en chipbranche, der er præget af store omvæltninger. En stor del af væksten sker inden for smartphones og tablets, hvor ARM-processoren dominerer totalt, mens pc-salget er faldende.

I sidste uge kunne AMD da også melde ud, at man selv vil fremstille ARM-chips, men det er måske ikke nok til at redde selskabet.

Ifølge Reuters er salget ikke en prioritet, og en række andre muligheder er på bordet, herunder et frasalg af selskabets patenter.

Men der spekuleres i, at hele eller dele af AMD kan blive overtaget af en anden teknologi-gigant, som ligesom Apple ønsker kontrol over både software og hardware.

Microsoft, Google, Intel, Samsung og selv Facebook nævnes som mulige kandidater. De kunne bruge AMD's teknologi i deres egne produkter.

I det indeværende år er AMD's aktiekurs faldet med 60 procent og selskabet måtte afskedige 15 pct. af medarbejderne i oktober. Der kræver store investeringer for at følge med den hurtige udvikling på chip-området og det ser ud til at AMD har satset for meget på det stagnerende pc-marked.

Både Intel og AMD har haft svært ved at matche ARM på det hurtigt voksende marked for mobile chips. Men giganten Intel har råd til at investere i forskning og udvikling for at indhente ARM, mens det er langt sværere for AMD.

Solgte sine chipfabrikker

Tidligere i år besluttede AMD helt at droppe sin chip-produktion.
AMD solgte sin sidste ejerandel på 8,6 procent i Globalfoundries, som nu kun er ejet af Advanced Technology Investment Company (ATIC) i Abu Dhabi.

Denne restrukturering af forholdet mellem AMD og Globalfoundries betød, at AMD skulle betale omkring 4 mia. kr. til selskabet og til gengæld fik større frihed til at få sine produkter fremstillet andre steder.

Det er således ikke længere et krav, at AMD skal købe sine 28-nanometer chips hos Globalfoundries.

Allerede i 2009 besluttede AMD at overdrage sine chipfabrikker til oliesheikerne i emiratet Abu Dhabi. På dette tidspunkt ejede regeringen i Abu Dhabi allerede 19,3 pct. af AMD gennem selskabet Mubadala Development.

I 2009 besluttede man så at skille fabrikkerne fra i et selvstændigt selskab, The Foundry Company (senere Globalfoundries), hvor Abu Dhahi-selskabet Advanced Technology Investment (ATIC) fik en ejerandel på 65,8 pct. ATIC er også ejet af regeringen i Abu Dhabi.
 
Med den seneste restrukturering af forholdet mellem de to selskaber fik ATIC en ejerandel på 100 procent. AMD ejer dermed ikke længere produktionsfaciliteter til computerchips og er dermed henvist til at få produceret hos sine partnere.

Globalfoundries fremstiller også chips for andre kunder end AMD, og nu er AMD altså også fri til at få produceret chips hos andre fabrikker.

Beslutningen om at udskille chipproduktionen blev begrundet med, at AMD ville koncentrere sig om at udvikle nye processorer. Dermed står AMD i den samme situation som ARM, der heller ikke har sine egne fabrikker. Forskellen er dog, at ARM heller ikke sælger processorer under sit eget navn, men kun licenserer sin teknologi til andre producenter. Det kan også blive fremtiden for AMD.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere