Artikel top billede

Foto: World Economic Forum. (Foto: World Economic Forum/swiss-image.ch / Moritz Hager)

Nu har den britiske premierminister fået sin egen statsleder-app

Det er som Flipboard. Bare for statsledere.

Den britiske premierminister, David Cameron, er nu klar til at styre nationen fra sin iPad.

I øjeblikket tester han en app, der er skræddersyet til netop en premierministers behov.  

Ifølge den britiske avis The Guardian får premierministeren med den nye app et 'real time'-overblik over den finansielle situation i Storbritannien.

Eksempelvis bliver app'en hele tiden opdateret med de seneste oplysninger om jobtal, ejendomspriserne samt udviklingen i det statslige udgiftsniveau. Det betyder blandt andet, at premierministeren hele tiden kan holde øje med, om statens udgifter holder sig inden for budgettet.

Adgang til Twitter og meningsmålinger

En del af tallene stammer fra Storbritanniens statslige statistikbank data.gov.uk, mens andre bliver leveret af private virksomheder, der beskæftiger sig med statistik, data og meningsmålinger.

Eksempelvis giver app'en adgang til daglige meningsmålinger fra meningsmålingsinstituttet YouGov, ligesom premierministeren også kan få adgang til sit twitter-feed direkte fra app'en.

Appen har fået navnet "No 10 dashboard". Formodentlig efter adressen på premierministerens embedsbolig på Downing Street nummer 10. Og folk der har set app'en beskriver den ifølge The Guardian som en krydsning mellem den statslige statistikside og den populære app Flipboard.

Skal bruges af hele regeringen

Der er tale om en web-app, hvilket betyder, at app'en afvikles via en browser og derfor ikke skal downloades fra en 'app store' og kan bruges på tablets på tværs af styresystemer. 

Selv om app'en er udviklet specifikt til premierministeren, spekulerer The Guardian i, at den på længere sigt vil blive rullet ud til alle medlemmerne af den britiske regering, der vil kunne bruge app'en til udveksling af fortrolige informationer.

Andrew Hunter, medstifter af virksomheden Adzuna, der leverer statistiske oplysninger til app'en, siger til The Guardian, at bortset fra adgang til atomvåbenkoderne og de seneste afsnit af Eastender (populær britiske tv-serie, red) så indeholder app'en alle de oplysninger, som en premierminister skal bruge.

App'en er netop blevet færdig, men den har været undervejs i knap et år, og ifølge The Guardian fremviste en ivrig David Cameron en ufærdig udgave af app'en for præsident Obama under G8-mødet i maj. De to statsledere er i øvrigt begge kendt for at være begejstrede for deres iPad.

Premierministerens kontor ønsker af sikkerhedshensyn ikke at give oplysninger om, hvilket kodesprog app'en er udviklet i. 

Her på ComON har vi desværre ikke adgang til skærmbilleder af app'en, men du kan se et billede på The Guardians hjemmeside.

Læs også:

Mogens Lykketoft: Derfor er jeg helt vild med min iPad

Her er verdens mest magtfulde iPad-fans




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer