Artikel top billede

Statsministeriets hjemmeside scorer i Digicures performance-måling lavest af alle ministeriernes hjemmesider.

Så dårlige svartider har de offentlige hjemmesider

Danske borgere skal vente længere og længere for at få svar, når de klikker ind på offentlige hjemmesider.

Læs også:

Sådan sparer det offentlige kassen på webdesign

To sekunder er normalt grænsen, når internetbrugere skal vurdere, om en hjemmeside har en hurtig eller langsom svartid.

Den grænse overskrides af 11 ud af 20 danske ministerier.

Det viser en måling, som analysevirksomheden Digicure har foretaget. Det gjorde de også sidste år, og i dag er ventetiden på ministeriernes hjemmesider blevet 58 procent længere.

Bedst ser det ud hos Skatteministeriet (0,84 sekunder), og Økonomi- og indenrigsministeriet (0,85) og hos Justitsministeriet (0,92), som alle svarer på under et sekund.

Værst står det til hos Udenrigsministeriet, hvor man må vente i hele 6,33 sekunder, før hjemmesiden bliver vist. Også Ministeriet for Børn og Undervisning (5,70 sekunder) og Forsvarsministeriet (4,46 sekunder) ligger langt fra et acceptabelt niveau, mener man hos Digicure.

"Ingen internetbrugere kan lide at vente ret længe på, at en hjemmeside bliver synlig i browseren. Mere end to sekunder på nettet føles som lang tid og opleves som dårlig betjening og giver bagslag i form af dårligere omdømme og utilfredse borgere, som i stedet skal betjenes ad andre og mere omkostningstunge kanaler," siger Jesper Helbrandt fra Digicure.

Borgerne venter for længe

Analysevirksomheden peger på, at der er stort potentiale for forbedring, når mere end hvert andet ministeriums hjemmeside lader borgerne vente for længe.

"Digital selvbetjening er mantraet i den offentlige sektor. Men når over halvdelen af siderne er så lang tid om at svare, mister borgerne tålmodigheden. Det slider på ministeriernes image, ligesom ministerierne risikerer, at flere borgere i stedet ringer eller mailer og dermed giver merarbejde til ministeriets ansatte," mener Jesper Helbrandt.

En tilsvarende måling i 2011 viste en gennemsnitlig svartid på 1,55 sekunder på tværs af alle ministerier. Nu er gennemsnittet øget til 2,45 sekunder.

"Man skal løbende holde øje med sin hjemmesides performance på nettet i takt med, at der kommer nyt indhold, billeder, ændringer i opsætning eller hvis en hjemmeside begynder at få flere besøgende. Hjemmesider er dynamiske og ændrer sig hele tiden," siger Jesper Helbrandt.

Så lang ventetid accepterer Google

Selv små udsving påvirker trafikken på en hjemmeside. 

For eksempel har Google erfaret, at hvis søgemaskinen forlængede sin svartid med 0,4 sekunder for at kunne vise flere søgeresultater per side, ville det føre til 20 procent mindre trafik. 

Derfor viser Google fortsat kun 10 søgeresultater per side for ikke at miste besøgende, forklarer Jesper Helbrandt.

Han anbefaler, at ministerierne ikke kun koncentrerer sig om sidernes udseende og indhold, men også om hvor godt siderne er optimeret, så svartiderne ikke bliver unødvendigt lange. 

Udover svartidsmålingen har Digicure gennemført en såkaldt X-ray performancemåling af ministeriernes forsider. 

Af den fremgår det, at såvel Økonomi- og Indenrigsministeriets og Statsministeriets hjemmesider har det største forbedringspotentiale. Deres performance-score er nemlig blot henholdsvis 44 og 47 point ud af 100 mulige. 

Forsiden får mest opmærksomhed

Performancemålingen udtrykker med et tal, hvor godt forsiden på en hjemmeside er optimeret i forhold til svartider og den båndbredde, siden lægger beslag på. 

Forsiden er oftest den del af et website, der får størst opmærksomhed og derfor er optimeret bedst. Derfor er performance ofte dårligere, når man bevæger sig ind på websitets undersider, forklarer Jesper Helbrandt.

"Ved at forbedre performance kan ministerierne både blive hurtigere og lægge beslag på mindre båndbredde, hvilket er vigtigt i forhold til hvor mange besøgende, der kan betjenes samtidigt og hvor meget plads, hjemmesiden optager på ministeriets servere," siger han.

Læs også:

Sådan sparer det offentlige kassen på webdesign




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere