Artikel top billede

Her er Microsofts mål med det omstridte Windows 8

Microsofts Windows 8 frigives om to uger, men allerede nu er selskabet klar med sine mål med styresystemet - og en klar plan for, hvordan det skal lykkes at skabe en storsællert.

Læs også:

It-cheferne delte: Er Windows 8 værd at satse på?

Computerworld News Service: Microsoft har sat sig ambitiøse mål med Windows 8 - flere end 100.000 applikationer i Windows Store før udgangen af januar og 400 millioner enheder i kundernes hænder før 1. juli.

Det oplyser Microsofts vice president for salg og marketing i USA, Keith Lorizio, i et interview til Beet.TV.

Her udtaler han desuden, at Windows 8 er så godt som garanteret succes.

Målet med 400 millioner Windows 8-brugere er endda kun et skridt på vejen til at få det nye styresystem ud til én milliard brugere, hvad der ifølge Lorizio er plads til i markedet.

Det inkluderer dog både nye salg og opgraderinger fra Windows 7.

Selskabet håber at trække kunder til i kraft af, at udseendet og oplevelsen af Windows 8 minder meget om Xbox og Windows Phone 8, der også gør brug af touch og fliser i navigation og brugergrænseflade.

Men det er også afgørende for succes, at der er et væld af apps til Windows 8 til rådighed, fremhæver han.

"Vi vil aggressivt gå efter at have over 100.000 apps i løbet af de første tre måneder." Det ville være en væsentlig stigning fra de nuværende cirka 3.000 apps i Windows Store.

Dette er helt afgørende for Windows 8

Disse apps er tilsyneladende essentielle for styresystemets økonomiske succes, da de vil vrimle med betalte annoncer. Lorizio hævder dog, at annoncerne ikke vil være forstyrrende.

"Alle annoncerne vil være integrerede, så de bliver ikke forstyrrende for brugerens eller forbrugerens oplevelse, men derimod smukke, relevante og nyttige," udtaler han. 

Microsoft vil dele annonceindtægterne med applikations-udviklerne under individuelle vilkår. "Det er afgørende for os at opnå en kritisk masse af apps for at give brugerne den bedste forbrugerorienterede oplevelse."

Det er en kostbar affære for Microsoft at få skabt den påkrævede mængde apps. 

"Vi lægger millioner af dollar på den konto og samarbejder med udgivere om at få deres apps offentliggjort så hurtigt som muligt," fortæller han.

Selskabet afholder seminarer for udviklere med råd om, hvordan man skriver gode apps til Windows 8, der indordner sig under de fælles rammer for udseende, oplevelse og navigation, som Microsoft lover, der vil være på tværs af alle apps. 

Microsoft vil også evaluere alle apps, før de offentliggøres i Windows Store.

"For at det skal lykkes os at nå vores mål, der er et konservativt estimat på 400 millioner enheder i markedet før 1. juli, ved vi, at vi er nødt til at have et meget, meget sundt økosystem af apps," forklarer Lorizio.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

It-cheferne delte: Er Windows 8 værd at satse på?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren