Artikel top billede

Printveteran skal indtage København for Xerox

Tidligere ejer af Digital House gør comeback med ny forhandler, der vil lægge hovedvægten på Xerox.

Da Canon for godt tre år siden opkøbte print- og kopiforhandleren Digital House, mistede konkurrenten Xerox samtidig et stærkt brohoved på det københavnske marked.

Det bliver der nu lavet om på, efter at Xerox har indgået aftale med den nystartede forhandler Documea, som nu kan kalde sig Xerox Authorised Reseller.

"Vi har ikke haft en forhandler i Københavnsområdet i tre og et halvt år og har derfor et stort uudnyttet potentiale i netop det område. Vi føler nu, at vi med Documea A/S som forhandler i københavnsområdet får dækket Danmark fint," siger kanalchef i Xerox Danmark, Kirsa Christensen.

Da Digital House i sin tid gik over til Canon var det oprindelig planen, at Allerød-forhandleren XP Digital skulle udfylde den tomme plads i København, men de planer løb senere ud i sandet.

Nu satser Xerox altså igen på en dedikeret københavnsk partner, og ud over opbakningen fra Xerox har Documea også Bo Tue Knudsen i direktørstolen. Han var fra 1993 til 2007 ejer af netop Digital House.

For at kunne løfte opgaven regner Documea-direktøren med at skulle ansætte et halvt til et helt dusin sælgere indenfor det næste halvandet år.

"Jeg glæder mig til at påbegynde samarbejdet med Xerox, som står for god kvalitet og høj service, så det er naturligvis med en vis stolthed, at jeg indgår partnerskab med Xerox. Når det er sagt, så er jeg naturligvis også købmand og kan se et stort potentiale i at repræsentere Xerox netop i Københavnsområdet - især set i lyset af at Xerox ikke har haft en decideret forhandler i det område i længere tid," siger Bo Tue Knudsen.

Han understreger dog, at Documea trods partnerskabet med Xerox som multibrandforhandler også vil satse på produkter fra andre producenter, og man vil gå målrettet efter at sælge dokumentløsninger til SMB-kunder med mellem 20 og 100 ansatte.

"Det er typisk det marked, der er det interessante. Vi vil ikke gå ud og gå efter de store bids, men vil i stedet i større grad gå ud og hjælpe til at konvertere dokumenter til digitale formater, så der kan spares penge," siger han.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere