Artikel top billede

Buuh: Apple er mindst forhandlervenlig

De norske forhandlere vurderer Lenovo som den mest forhandlervenlige pc-producent, mens Apple ligger helt i bund på adskillige parametre.

Det norske it-medie itBransjen.no undersøger hvert år, hvor forhandlervenlige de forskellige pc-producenter er. Lidt i stil med

CRN's årlige Image-undersøgelse. I år er vinder i den norske undersøgelse Lenovo, mens taber er Apple.

For to år siden blev Lenovo vurderet højest blandt forhandlerne. Med 252 point og et gennemsnit på 4,46 var der ingen tvivl om, hvilken pc-producent forhandlerne vurderede højest. Så kom 2011-undersøgelsen, og Lenovo blev vippet af pinden af Fujitsu. I den nyeste undersøgelse er Lenovo igen i spidsen med Fujitsu lige i hælene.

Der er flere positive ting at bemærke i Lenovos tilfælde. Fra ikke at være bedst i noget som helst, som status var i sidste års undersøgelse, sikrer producenten sig nu tre centrale kategorisejre i årets undersøgelse. Eksempelvis i kategorien pris/kvalitet.

Mens forhandlerne i år vurderer Lenovo og Fujitsu som toppen af poppen blandt pc-producenterne, er der et spring på ti point ned til nummer tre på listen. Med en totalscore på 239 point kommer her Dell Computer, og yderligere fem point nede ligger HP. HP bliver ikke belønnet med en kategorisejr, mens Dell udnævnes til Årets serverproducent. Til gengæld bliver Dell 'straffet' af forhandlerne med undersøgelsens ringeste resultat i kategorien salgbarhed.

Dumpe-duoen Acer og Apple

"Helt i bunden på listen over forhandlervenlige pc-producenter finder vi Apple og Acer - præcis som i fjor. Forskellen er imidlertid, at de to nu har byttet plads. Acer går fra at være sidste års absolutte taber til en placering som næstsidst i den norske undersøgelse," skriver itBransjen.

Nu er det Apple, som forhandlerne vurderer som den mindst forhandlervenlige pc-producent.

Apple ender som den mindst forhandlervenlige producent med en totalscore på 205 point og et gennemsnit på 3,73. Studerer vi tallene nærmere, skriver itBransjen, ser vi, at forhandlerne "straffer" Apple på centrale ydelser som levering, service/support og pris/kvalitet, som alle er blandt de vigtigste kriterier i dette års undersøgelse. Apple gør det også ringe, når det gælder salgs- og markedsstøtte og produktbredde.

Apple Mac er definitivt heller ikke produktet man satser på, hvis man vil tjene penge. Med et snit på 2,35 tilbyder producenten den klart dårligste indtjeningsmargin i hele undersøgelsen, præcis som i sidste års kåring.
Apple Mac indtager dumpeplacering i hele syv af 11 kategorier i årets undersøgelse, hvilket er tre mere end i fjor.
For Acers vedkommende registrerer undersøgelsen to områder, hvor forhandlerne mener, at selskabet har et klart forbedringspotentiale, nemlig internettjenester og produktudvikling. Ingen anden pc-producent har så svage resultater på disse områder. Acers totalsnit endte på 3,98 med en totalscore på 218 point, hvilket altså placerer selskabet på pc-producenternes bundskraberhold i denne omgang.


Bedste producent     Totalscore
1. Lenovo 251
2. Fujitsu  249
3. Dell 239
4. HP 234
5. Acer  218
6. Apple 205
Gennemsnit 233

(Tabelforklaring: Totalscore beregnes ud fra hver enkelt respondents vurdering ganget op med, hvor vigtigt dette område er for respondenten. Til sammenligning har vi også taget de udfordrere med, som ikke fik nok svar til at være med i konkurrencen.)




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Kinaxis Sr. Solution Consultant

Netcompany A/S

Managing Architect

Capgemini Danmark A/S

SAP Project Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere