Artikel top billede

Actebis udvider med SPLA-licenser

Broadline-distributøren Also Actebis udvider sin portefølje, så nu også de norske forhandlere kan sælge Microsofts SPLA/Hosting-licenser.

Distributøren Also Actebis vil fremover tilbyde sine norske forhandlere Microsofts SPLA/Hosting-licenser, Microsofts traditionelle volumenlicenser (Open/OVS) og OEM-licenser.

Produktchef for Actebis i Norge Preben Engelstad siger, at det nye tilbud skal kombineres med Office 365 og tredjeparts cloudtjenester for at give kunderne et mere "helhedsorienteret tilbud".

"Det er et meget vigtigt satsningsområde for os at integrere og vejlede om rigtige licensmodeller med traditionelle licensprogrammer, skytjenester og hybride løsninger. Vi tilbyder at bundle SPLA-licenser og -løsninger med hardware betalt pr. måned via selskabets Hardware as a Service-model (HaaS). Derudover leverer vi løsninger for skytjenester, oplæring og traditionel distribution," udtaler Engelstad til Itbransjen.no.

Norge er sidst i mål

Chef for softwareafdelingen hos Actebis i Danmark Christian Laustsen fortæller, at de danske Actebis-kunder i årevis har kunnet købe de nævnte Microsoft-licenser.

"Vi har alle Microsoft-kontrakterne undtagen EA (Enterpriseaftaler, red.) og tilbyder forhandlerne, at de kan få rådgivning på tværs af Microsofts licensprogrammer," siger han og tilføjer:

"Det er det samme i Sverige. Du kan sige, at Actebis i Norge er den sidste, der er i mål med at tilbyde det her."

Monica Aune, administrerende direktør for Also Actebis Norge forklarer om det nye norske koncept til Itbransjen:

"Microsofts volumenlicensaftaler tilbyder kunderne flere forskellige muligheder i forbindelse med køb af licenser. Serviceproviders, der ønsker at tilbyde en helhedsløsning, som inkluderer softwarelicenser, bør benytte SPLA. SPLA er den eneste af Microsofts volumenlicensprogrammer som indeholder brugerrettigheder til tredjepart."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere