Smartphones og tablets kan gøre dig syg og søvnløs

Ny forskning viser, hvordan vores mange gadgets påvirker vores helbred.

Artikel top billede

Læs også:

Derfor er din tablet-pc en ergonomisk katastrofe

Computerworld News Service: Har du søvnproblemer? Tager du uforklarligt på i vægt?

Det har muligvis noget at gøre med din smartphone eller computer, hvis du bruger apparatet meget.

Et nyt studie udført af forskere ved Rensselaer Polytechnic Institute i byen Troy i delstaten New York i USA viser, at udsættes man i blot to timer for nogen form for baggrundsbelyst computerskærm - såsom på en smartphone, bærbar eller tablet - så undertrykkes kroppens naturlige produktion af hormonet melatonin.

Da melatonin er med til at regulere kroppens indre ur, kan nedsat melatonin-produktion resultere i søvnløshed. Det kan især være et problem hos teenagere og ældre.

Den nye forskning viser også, at udsættelse for baggrundsbelysning over "mange år i træk" kan medføre en øget risiko for fedme, sukkersyge og brystkræft.

"Den teknologiske udvikling har medført større og mere lysstærke tv, computerskærme og mobiltelefonskærme," bemærker Brittany Wood, der er en af forskerne bag studiet.

"Dette er især bekymrende i forhold til unge voksne og teenagere, der i forvejen har det med at være natugler."

Sover med mobiltelefonen

Analytiker Zeus Kerravala fra ZK Research kommenterer, at han ikke er overrasket over, at vores elektroniske apparater påvirker vores sundhed, fordi mange mennesker tilsyneladende føler et nærmest tvangsmæssigt behov for altid at have for eksempel deres mobiltelefon i nærheden - selv når de sover.

"Jeg kan godt sætte mig ind i, at det, at vi er besatte af Facebook, Twitter, sms, e-mail og alle de andre måder, vi konstant kommunikerer, er skidt for os," bemærker Kerravala.

"Folk plejede at koble af den ydre verden, når de gik i seng. Det gør de ikke længere. Næsten alle jeg kender, sover med deres mobiltelefon inden for rækkevidde, så de ikke går glip af noget."

Og når der modtages en sms eller en e-mail, vibrerer apparatet eller lyser op. Det forstyrrer nattesøvnen.

Sådan får du det bedre

For at få en bedre søvn og afværge andre sundhedsproblemer bør man så vidt muligt undgå at bruge sine elektroniske apparater om aftenen - især kort før sengetid.

Og de bør ikke ligge lige ved hovedet, når man sover.

"Folk har brug for selv at indse fornuften i at koble af," mener Kerravala. "Sæt telefonen til at oplade natten over i et andet rum. Brug et vækkeur i stedet for mobiltelefonen. Og forstå, at hvad end der sker på de sociale medier, så kan det godt vente til i morgen."

Kerravala regner dog med, at det vil være en svær forandring at foretage for mange mennesker.

"Jeg tror, vi virkelig er blevet afhængige," bemærker han.

"Smartphonen er som et afhængighedsskabende rusmiddel. Jo mere du bruger den, des mere føler du, at du har behov for den. Det er næsten sådan, at vi har brug for en parallel organisation til Anonyme Alkoholikere blot til smartphone-brugere, hvor man kan søge hjælp til at komme ud af sin afhængighed."

Forskerne bemærker, at de håber, at producenterne vil bruge konklusionerne fra dette studie til at ændre, hvordan skærmene i deres mobile enheder fungerer, så brugernes døgnrytme ikke påvirkes i så høj grad, som det i dag er tilfældet.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

Derfor er din tablet-pc en ergonomisk katastrofe

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival

    Digital transformation | Ballerup

    Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.500 it-professionelle, møde mere end 60 leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

    16. & 17. september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S