Artikel top billede

Forskere er uenige om sundhedsfare fra mobiler

Et norsk ekspertudvalg frikender mobilstråling for sundhedsfare, men andre forskere er uenige.

I sidste uge kom det norske Folkehelseinstituttet med en rapport, som frikender mobiltelefoner og andet udstyr med trådløse radioantenner for mistanken om sundhedsfare. En norsk ekspertgruppe afviser, at stråling fra elektromagnetisk udstyr kan give helbredsskader. Men andre eksperter er uenige.

NRK har talt med forskere fra universitetet i Lund, der forsker i elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner. Leif G. Salford, der er professor i neurokirurgi, kalder brugen af mobiltelefoner for "verdens største biologiske eksperiment".

Hans forskning viser, at strålingen kan føre til lækager i rottehjerner, og han mener, at dette resultat kan overføres til mennesker.

"I år 2000 havde mere end hver fjerde menneske en mobiltelefon. I dag har fem ud af syv milliarder det. I 2000 fandtes der kontrolmateriale. I dag, når alle nås - enten af stråling fra mobiltelefoner eller basestationer - findes der ikke nogen kontrolgruppe at sammenligne med længere," siger professor Salford til NRK.

Politimand blev ramt af hjernesvulst

En af dem, som er uenige i  Folkehelseinstituttets konklusion, er svenske Roger Carlström, som er daglig operativ udeleder i Trelleborg-politiet i Skåne. Han blev opereret for en hjernesvulst sidste år, og han mener, at sygdommen skyldes hans brug af det svenske Tetra-radiosystem, kaldet Rakel.

"Jeg begyndte at mærke, at noget var galt, umiddelbart efter at jeg begyndte at bruge det. Jeg blev meget rød og varm i ansigtet og kinderne. Jo mere radiotrafik, der var, jo rødere blev jeg. Hvis jeg slukkede den, mærkede jeg ikke noget," siger han.

En svensk professor i medicinsk strålefysik, Bertil Persson, vil ikke afvise, at der kan være en sammenhæng mellem Carlströms sygdom og Tetra-nettet.

"Det er ikke helt grundløst, eftersom Rakel er baseret på digital teknik, som har modulations-frekvenser i de områder, som har de mest markante biologiske virkninger," siger Persson til NRK.

Stråling kan ikke opvarme huden

Men ifølge Folkehelseinstituttet har de nationale kræftregistre ikke registreret en stigning i antallet af kræfttilfælde efter introduktionen af mobiltelefoner, og der er ingen videnskabelige data, som understøtter påstanden om, at mobilen kan udløse hjernesvulster.

De norske eksperter konkluderer, at grænseværdierne for elektromagnetiske felter i mobiltelefoner og andet udstyr skal være de samme som dem, der anbefales af den internationale kommission for værn mod ikke-ioniserende stråling (ICNIRP).

Grænseværdierne for svage felter ligger 50 gange under det niveau, som kan give opvarmning af menneskeligt væv, eller som kan få nerveceller til at affyre signaler.

Det fænomen, at huden omkring øret bliver varm, når man snakker længe, skyldes mobilens batteri og ikke det elektromagnetiske felt, lyder konklusionen i rapporten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering