Artikel top billede

Her er Googles helt egen YouTube-app til Apples iOS

Hverken YouTube eller Google Maps vil være indbygget i iOS 6. Google har nu udgivet sin egen YouTube-app.

Læs også:

Disse ting får sparket med iOS 6

Computerworld News Service: Google har offentliggjort sin nye YouTube-app til iOS.

I sidste måned bekræftede Apple, at selskabets YouTube-licens var udløbet og at dets egen app - der har været fast inventar på alle iPhones siden telefonens debut i 2007 - ikke ville være at finde i den nye version af Apples mobilstyresystem, iOS 6, der udgives senere denne måned.

De kommende ejere af den nye iPhone og de, der opgraderer ældre modeller til iOS 6, kan i stedet downloade og installere den YouTube-app, der tirsdag blev tilgængelig i App Store.

"Den nye app er bygget af YouTube-udviklere med den hensigt at give brugerne af iPhone og iPod touch den bedst mulige mobiloplevelse," skriver Andrey Doronichev, der er chef for YouTube Mobile, i et blogindlæg tirsdag.

Den udtalelse kan læses som en lettere spydig kommentar om Apple, der tidligere er blevet kritiseret for ikke at holde sin indbyggede YouTube-app ordentligt opdateret.

Googles nye app fylder 7,5 megabyte, kræver iOS 4.3 eller nyere versioner og fungerer til både iPhone, iPod touch og iPad.

Doronichev fortæller dog, at der i løbet af "de kommende måneder" vil blive lanceret en udgave, der er særligt optimeret til iPad.

Det kan den nye app

Google fremhæver adskillige nye funktioner i sin YouTube-app heriblandt en ny kanalguide og adskillige muligheder for deling på andre sociale medier lige fra Facebook over Google+ til Twitter.

Google hævder også, at søgeværktøjet i selskabets egen app finder videoer hurtigere, end hvad der var tilfældet i Apples app, og at iOS-brugerne nu har adgang til mere videoindhold heriblandt "officielle musikvideoer."

Google undlader dog at nævne i denne forbindelse, at selskabet er i stand til at tilbyde disse officielle musikvideoer, fordi selskabets egen app viser reklameannoncer.

Apples YouTube-app viste ingen annoncer.

En talsmand fra Google hævder i en e-mail, at 25 procent af videotjenestens daglige videovisninger er fra mobile enheder, men oplyser ikke, hvor stor en andel af denne trafik, der kommer fra iOS-brugere.

Apples iOS-platform fører ifølge de fleste målinger stadig stort over Googles egen Android-platform, hvad angår antallet af mobile videovisninger.

Apples YouTube-app er en af to større Google-baserede komponenter, som ikke længere vil være indbygget i iPhone.

Apple vil i iOS 6 erstatte Google Maps med sin egen kortteknologi.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

Disse ting får sparket med iOS 6




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere