TOPNYHED:Nu er leverandøren af Danmarks nye NemKonto til 384 millioner kroner fundet - KMD ryger ud

Nu er fremtidens monster-tv klar til din stue

Glem HD. Fremtiden hedder 4K og byder på fire gange så høj opløsning, som du kender fra dit HD-tv i stuen. Sony, Toshiba og LG er alle klar med modeller, som byder på imponerende høj detaljegrad.

Sony har på IFA-messen i Berlin netop fremvist sin nyeste Bravia LCD-fladskærm, der er et imponerende bæst.

Det er 84 tommer, og mens det selvfølgelig er en sjat selv for den entusiastiske hjemmebio-bygger, er det opløsningen, som er mest interessant.

Den er nemlig 3.840 gange 2.160 pixels, og dermed har Sonys tv fire gange så høj opløsning som en almindelig HD-fladskærm.

Det giver en endnu højere detaljegrad, end du er vant til med eksempelvis Blu-ray-film, og det kan se næsten skræmmende skarpt ud på skærmen.

Sony er dog langtfra den første producent, der viser såkaldte 4K-fladskærme frem med høj opløsning.

Toshiba benyttede også IFA-messen til at vise et 84 tommer 4K-tv frem, og LG har også for nylig lanceret model i samme størrelse og med samme opløsning.

Der har været en del snak om 4K før, men nu skulle fladskærmene rent faktisk være på vej til en stue nær dig. Sonys 84 tommer Bravia-tv er efter planen klar i de danske butikker inden udgangen af marts næste år.

Det er ikke klart, hvad det kommer til at koste, men det bliver næppe et finanskrise-venligt prisskilt.

Toshibas model skulle være ude i butikkerne i løbet af 2013, og LG's model skulle være klar til de europæiske butikker allerede i løbet af september. Det er uklart, om det også gælder her i Danmark.

Opskalerer til 4K

Selv om 4K lyder som et drømmescenario for dem, der vil have den vildeste fladskærm i stuen, så støder de nye tv også på udfordringer.

I øjeblikket er der ikke nogen danske kanaler, der er i nærheden af at sende i 4K-opløsning, og derfor kan fjernsynet virke meget overflødigt. Generelt er det faktisk ret småt med indhold i den høje opløsning eller afspillere, som kan håndtere det for den sags skyld.

Det er dog muligt at få sine billeder vist i den høje opløsning på skærmen.

Samtidig er det med blandt andet Sonys Bravia LCD muligt at opskalere Blu-ray-film, så de matcher opløsningen 3840 gange 2160 pixel.

Her er en video fra IFA-messen i Berlin, hvor Sonys fjernsyn udstilles netop nu:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere