Artikel top billede

Spil danske Hitman gratis på nettet

Square Enix er nu klar med en ny tjeneste, der tilbyder gratis streaming af populære spil som Hitman og Tomb Raider.

Efter fiaskoen for Onlive, der satsede stort på at streame spil over nettet og kun lige akkurat undgik en lukning forleden, forsøger spilgiganten Square Enix sig nu med en lignende tjeneste. Det skriver BBC.

Hos Core Online kan man få streamet populære spil gratis til browseren, men spilletiden er begrænset. Man kan betale for at få mere spilletid eller se videoreklamer, hvor man også optjener spilletid.

Indtil videre er udvalget dog meget begrænset. Der er kun to spil, som begge er udviklet i Danmark. Det er Hitman: Blood Money og Mini Ninjas. Begge er udviklet hos IO Interactive, som i dag er ejet af Square Enix.

Senere kommer flere spil, som Lara Croft and the Guardian of Light, Tomb Raider: Underworld og Gyromancer.

Der er kun tale om ældre spil, hvor salget formentlig allerede er gået næsten i stå. Hitman: Blood Money kom i 2006, mens Mini Ninjas blev udgivet i 2009.

Det er tvivlsomt, om Square Enix vil tilbyde sine helt nye spiludgivelser på platformen CoreOnline, men der er store forventninger til spil-streaming på nettet. Flere andre spiludgivere menes at være på vej med lignende modeller.

Fiasko for spil-streaming

Men det gik ikke så godt for Onlive, som måtte afskedige alle sine medarbejdere og flytte alle aktiviteter over i et nyt selskab i sidste uge. En del af de fyrede får tilbudt ansættelse i det nye selskab, og spil-tjenesten kører videre, men investorerne har tabt alle deres penge. For HTC er der tale om et tab på 240 mio. kr.

Onlive havde en gæld på mellem 180 og 240 millioner kroner, og der var næsten ingen penge tilbage, da firmaet blev reddet i sidste øjeblik.

Det nye Onlive er ejet af Lauder Partners, der tidligere har investeret i det gamle selskab. Som navnet antyder, tilhører firmaet en del af den familie, der står bag kosmetik-koncernen Estee Lauder.

Onlive har været alt for optimistisk i sine vækst-prognoser og købt så meget server-kapacitet, at det har ruineret firmaet. Ifølge Onlive har man 1,5 millioner aktive abonnenter, men Engadget skriver, at der selv på gode dage ikke har været mere end 1.800 brugere samtidig.

Senest har firmaets stifter og direktør, Steve Pearlman, meddelt, at han ikke fortsætter i den nye firmastruktur. Han har fået ansvaret for mange af de problemer, der har plaget firmaet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere