Da Apple i fredags vandt den store patentretssag mod Samsung, fandt dommeren, at Samsung i alt havde forbrudt sig mod seks forskellige Apple-patenter.
Da Apple i fredags vandt den store patentretssag mod Samsung, fandt dommeren, at Samsung i alt havde forbrudt sig mod seks forskellige Apple-patenter.
Det er patenter, der handler om alt fra telefonens brugerflade til det fysiske design og funktioner.
Ifølge den amerikanske erhvervsblog Business Insider drejer det sig mere præcist om disse seks patenter:
1. Utility Patent 163: Zoom med et skærmtryk
Sidder du og læser en tekst på din telefon, men må knibe øjnene sammen, fordi teksten er for lille?
Løsningen er som regel at dobbeltklikke på skærmen, hvorefter telefonen zoomer ind på teksten og centrerer den, så den passer perfekt ind i telefonens skærmvindue.
Det kan du gøre både på en iPhone og Samsungs Android-telefoner. Men ifølge juryen bør det kun kunne lade sig gøre på en iPhone, fordi Apple har patent på denne funktion.
2. Utility Patent 381: Elastik-funktionen
Når du på scroller på en internetside, er det muligt at scrolle forbi bunden og toppen af en side. Når du gør det, hopper siden hurtigt tilbage på plads.
Denne funktion er kendt som elastik-funktionen og findes i mange af Samsungs Android-telefoner og Apples styresystemer. Men ifølge juryen er funktionen dækket af Apple-patentet Utility Patent 381.
3. Utility Patent 915: Multi-touch
De fleste telefoner kan skelne mellem, om du betjener skærmen med en eller to fingre. Det kaldes multitouch og bruges blandt andet, når du zoomer ind og ud på en side ved at lave en knibe-bevægelse på skærmen.
Multitouch-funktionen er patenteret af Apple, og ifølge dommen i patentretssagen har Samsung forbrudt sig mod dette patent med intet mindre end 21 telefonmodeller.
4. Design Patent 087: Det fysiske design af den hvide iPhone
Apple har patent på den grundlægende form og design af iPhonen.
Det vil blandt andet sige telefonens farve og det rektangulære design med de afrundede hjørne. I forbindelse med den hvide version af iPhonen har Samsung ifølge rettens afgørelse brudt Apples patent med 21 telefoner.
5. Design Patent 087: Det fysiske design af den sorte iPhone
Ud over design-patentet på den hvide iPhone konkluderer juryen også, at Samsung har forbrudt sig mod Apples patent på den sorte iPhone.
6. Design Patent 305: Ikonerne på hjemmeskærmen
Samsung har ikke kun forbrudt sig mod det fysiske design.
I 13 tilfælde har Samsung brudt et designpatent for Apples styresystem iOS, hvor Samsung angiveligt har kopieret Apples ikoner. Samsungs ikoner har både den samme størelse og udformning som Apples, vurderede retten.
Læs også:
KMD A/S
EDI ConsultantCapgemini Danmark A/S
SAP Accelerate ProgramStatens IT
Alsidig IT-konsulent til Statens ItORTEC Nordic A/S
International Implementation ConsultantBEC
Contract ManagerCentrica Energy
Head of CRM SolutionsEnalyzer A/S
Enalyzer is seeking a visionary Full-Stack DeveloperSampension A/S
Senior Dynamics 365 konsulentSydbank
IT-konsulent til Team Digital ArbejdspladsErhvervsstyrelsen
Bliv faglig teamleder for IT-drift i ErhvervsstyrelsenPolitiets Efterretningstjeneste
Sektionsleder til Enhed for Fremtidens Teknologi og en hverdag, der aldrig bliver hverdagKMD A/S
SAP Architect