Sæt turbo på din pc med dette trick
Kan du forestille dig at få ydelsen fra et solid state-drev (SSD) uden at installere ny hardware?
Det kan du få ved at oprette et virtuelt drev, der kører direkte i computerens hukommelse. Det kaldes en RAM-disk.
Opsætningen kan være lidt langhåret, men forbedringerne i ydelsen (hvis dit system har RAM nok) er det hele værd.
Hvad er en RAM-disk helt præcist? Navnet siger faktisk det hele. En RAM-disk er et virtuelt drev placeret i din computers hukommelse (RAM, random access memory). Det kræver dedikeret software at oprette en RAM-disk, og det lægger beslag på en del af systemets tilgængelige hukommelse.
En RAM-disk dukker op som ethvert andet drev på din computer, og den RAM, der tildeles RAM-disken, vil ikke være tilgængelig som systemhukommelse.
Hvorfor skulle man bruge sin RAM som drev? På grund af hastigheden, slet og ret.
RAM er sindssygt hurtigt i forhold til traditionelle harddiske, som du kan se i skærmbilledet, der sammenligner benchmarks fra en harddisk med 7200 omdrejninger per minut (rpm) og en RAM-disk oprettet med Datarams værktøj RAMDisk.
Fordele og ulemper ved en RAM-disk
RAM-diskes læse- og skrivehastighed efterlader selv de hurtigste SSD'er i støvet. Det gør RAM-diske helt oplagte at bruge til opgaver, hvor din maskine skal læse og skrive store mængder data såsom ved indkodning af mediefiler eller batch-redigering af et stort antal billeder.
Man oplever de største fordele i den daglige brug, hvis man lægger et helt program over på RAM-disken. Efter jeg flyttede Word, Excel, Firefox og Acrobat fra min bærbares 7200-rpm harddisk over på en RAM-disk, blev disse programmer indlæst næsten dobbelt så hurtigt, hvilket er sammenligneligt med hastigheden på en SSD - især kan forbedring af hastigheden mærkes ved åbning af store filer.
Desuden kører spil mere flydende fra en RAM-disk, selv om det kan være besværligt at overtale Steam-spil til at fungere med en RAM-disk. Man skal også være opmærksom på, at det kræver en meget stor mængde hukommelse at lægge et helt spil over på en RAM-disk.
Der er selvfølgelig også visse ulemper ved at køre vigtige programmer fra en RAM-disk.
Pladskapaciteten er svært begrænset sammenlignet med en almindelig harddisk, og den såkaldte flygtighed eller volatilitet ved random access memory kan give problemer, hvis man gemmer vigtige filer eller programmer på sin RAM-disk.
Især den begrænsede plads er en væsentlig ulempe: Størrelsen af det virtuelle drev er begrænset af den samlede mængde hukommelse i dit system og du bør have mindst fire gigabyte tilgængelig systemhukommelse.
Derfor har dit system brug for i alt otte gigabyte RAM, hvis du vil oprette en RAM-disk på fire gigabyte.
Da RAM-diske er volatile, mister de deres data, hver gang pc'en slukkes eller genstarter.
De fleste værktøjer til opsætning af RAM-diske løser dog dette problem ved at inkludere en mulighed for at slå en funktion til, der automatisk gemmer indholdet fra RAM-disken på en harddisk, når pc'en lukker ned, og lægger dataene tilbage på RAM-disken under opstart.
Den løsning kan fungere rigtig fint (på nær hvis strømmen pludselig går), men den kan gøre opstart og nedlukning af systemet meget langsom, især hvis man kører med en stor RAM-disk, hvis indhold skal gemmes på en traditionel harddisk.
Det tager for eksempel adskillige minutter at gemme en afbildning af en RAM-disk på fire gigabyte på en harddisk på 7200-rpm. Det skal nævnes, at SSD'er gemmer data langt hurtigere.
Hvis det stikker en kæp i hjulet for dig, så kan du med en gratis prøveperiode på Primo Ramdisk se, om dette program er noget for dig. Det har nemlig en Quick Save-funktion, der opdaterer den eksisterende disk-afbildning ved kun at gemme nye eller ændrede data. Det gør processen væsentligt hurtigere.
De fleste værktøjer gemmer hele RAM-diskens indhold, hver gang pc'en lukker ned, og det er det, der tager så lang tid.
Hvis du beslutter, at Primo Ramdisk kan bruges, så koster en personlig licens til standardudgaven til to pc'er cirka 180 kroner.
Sådan opretter du en RAM-disk
Til denne guide har jeg valgt at bruge Datarams RAMDisk, da den personlige version er gratis til RAM-diske på op til fire gigabyte.
Hvis du har brug for mere plads, koster den fulde version cirka 115 kroner. Det er billigere end de fleste andre RAM-disk-værktøjer, men Primo Ramdisk og andre dyrere programmer har mere robuste funktioner.
Det gratis værktøj ImDisk kan også oprette RAM-diske større end fire gigabyte, men jeg anbefaler det ikke nær så varmt: Værktøjets kommandolinje-grænseflade er mere besværligt at bruge, og ImDisks virtuelle drev er ikke lige så hurtige, som de RAM-diske mange andre programmer opretter.
Start med at downloade og installere Datarams software og åbn RAMDisk Configuration Utility.
I fanebladet Settings vælger du Unformatted som disk-type og indtaster RAM-diskens størrelse i megabyte (én gigabyte er lig med 1024 megabyte).
Vær opmærksom på størrelsesbegrænsningen på 4092 megabyte i den gratis udgave.
Herrefter går du ind under fanebladet Load and Save.
Hvis du gerne vil have softwaren til at gemme dataene fra din RAM-disk på harddisken, når systemet lukker ned, skal du sætte et flueben i Save Disk Image on Shutdown og vælge, hvor disk-afbildningen skal gemmes.
Husk også at sætte flueben i Load Disk Image at Startup, og sørg for, at programmet leder efter disk-afbildningen det rette sted på din harddisk, hvis du ønsker, at dine gemte data automatisk skal indlæses på din RAM-disk under opstart af systemet.
Husk på, at dette kan gøre din pc's opstart og nedlukning betydeligt langsommere. Hvis du ikke regner med at bruge din RAM-disk så ofte eller til noget, der behøver at blive gemt, så kan du overveje at undlade at slå disse funktioner til.
Det betyder, at indholdet på RAM-disken bliver slettet, hver gang din computer lukker ned. Det er dog ikke så afgørende, hvis du alligevel kun bruger RAM-disken til at gemme midlertidige filer såsom browser-cache.
Eller hvis du udelukkende kører et eller flere programmer fra din RAM-disk, men gemmer deres output - såsom dokumenter eller savegame-filer - på et almindeligt drev, så kan du spare tid ved kun at indlæse disk-afbildningen under opstart men sørge for, at Save at shutdown er slået fra.
Så skal du bare manuelt gemme en disk-afbildning, når du har tilføjet eller opdateret et program. Når du er færdig med disse indstillinger, er du faktisk klar.
Klik på Start RAMDisk og installer Dataram-driveren, når installationsprocessen beder om det.
Programmet vil advare om, at afbildnings-filen ikke blev indlæst, men det betyder ingenting. Nu mangler du bare at formatere drevet.
Formatering af RAM-disken
Her kan det være lidt forskelligt, hvad man oplever.
Hos nogle brugere dukker det nye drev øjeblikkeligt op i Windows Stifinder som et almindeligt drev under Computer ligesom C-drevet, hvor man for at formatere blot skal højreklikke på RAM-disken og vælge Formater... for at få vinduet med valgmulighederne frem.
Her skal du bare lade den allokerede diskplads være, som den er, ændre filsystemet til NTFS, sætte flueben i Ekspresformatering, angive et diskenhedsnavn efter eget valg og klik på Start.
Desværre går det ikke altid så let. Nogle gange dukker drevet ikke automatisk op i Windows Stifinder, og man er i det tilfælde nødt til manuelt at allokere den rette diskplads og sætte formateringsprocessen i gang.
Hvis det sker for dig, skal du åbne Start-menuen, højreklikke på Computer og vælge Administrer. Det åbner vinduet Computeradministration.
I venstre panel klikker du på Diskhåndtering under Lager.
Find den disk, der beskrives som "Ukendt" i den nederste del af det midterste panel. Den har en sort bjælke ud for sig. Størrelsen af RAM-disken og ordet "Ikke-allokeret" står under denne bjælke.
Højreklik på den ukendte disk og initialiser den uden at ændre valget for MBR. Diskens beskrivelse bør nu ændre sig fra "Ukendt" til "Grundlæggende".
Herefter højreklikker du på den sorte bjælke og vælger Ny simpel diskenhed.
Følg trinnene i guiden og brug de oplysninger, som blev beskrevet ovenfor, når du får vist valgmulighederne for formatering.
Giv disken et drevbogstav efter eget valg. (Jeg foretrækker selv at bruge R: til min RAM-disk.) Nu har du en fungerende RAM-disk. Du kan finde den i Windows Stifinder på samme måde som ethvert andet drev.
Men hvad vil du bruge den til?
Flyt browser-cachen over på RAM-disken
Mange vælger at bruge RAM-diske til at opbevare deres browseres midlertidige internetfiler, da dataene automatisk slettes, når computeren lukker ned, på grund af RAM-diskens volatile karakter. (På nær selvfølgelig hvis du vælger at gemme en disk-afbildning.)
Nogle brugere mener desuden, at det gør browseroplevelsen hurtigere at gemme cachen på en RAM-disk, men jeg har aldrig oplevet nogen mærkbar forbedring i ydelsen. Om ikke andet så reducerer det i hvert fald mængden af skrivninger til din SSD, hvis du lægger cachen på en RAM-disk.
Her følger en mere detaljeret forklaring på, hvordan man flytter cachen fra de tre største browsere.
Internet Explorer: Microsoft sørger for, at det er ret enkelt. Du går blot ind i Funktioner > Internetindstillinger > Generelt og klikker her på knappen Indstillinger under Browserdata.
Under Aktuel placering: i sektionen Midlertidige internetfiler klikker du på knappen Flyt mappe... Det åbner et vindue, hvor du blot skal vælge, at mappen til de midlertidige internetfiler skal placeres på din RAM-disk.
Firefox: Det er ikke helt ligetil at ændre, hvor Firefox gemmer sin cache.
I browserens adressefelt skriver du "about:config" (uden citationstegnene), trykker enter på tastaturet og klikker dig igennem advarslen.
Højreklik et hvilket som helst sted i Preferences-listen og vælg New String.
Indtast "browser.cache.disk.parent_directory" (uden citationstegn, bemærk bundstregen mellem ordene parent og directory) som Preference-navn og angiv herefter stien til din RAM-disk som strengværdien. (I mit tilfælde er det R:\ som strengværdien.)
Nu vil Firefox lægge sin cache af midlertidige filer på din RAM-disk.
Chrome: Da det ikke er muligt i Chrome at ændre, hvor de midlertidige internetfiler placeres, vil du her være nødt til at ændre, hvordan Windows håndterer browseren. Det er ikke så svært, som det lyder.
Du starter med at højreklikke på Chrome i Start-menuen og vælge Egenskaber.
I feltet Destination: står stien til Chrome, som slutter med chrome.exe. Placer din cursor sidst i stien og tryk en enkelt gang på tastaturets mellemrumstast - det er vigtigt - herefter sætter du følgende tekststreng ind: --user-data-dir="din mappesti"
Erstat ordene "din mappesti" med den faktiske sti til den mappe på din RAM-disk, du ønsker at bruge til cachen, men behold citationstegnene.
Her er et eksempel på, hvordan det udfyldte Destinations-felt bør se ud:
C:\Users\Brad\AppData\Local\Google\Chrome\Application\chrome.exe --user-data-dir="R:\ChromeCache"
Oversat af Thomas Bøndergaard
