Artikel top billede

Nu kommer mini-printeren

Tag printeren med i lommen og udskriv informationer fra nettet på en papirstrimmel, der minder om en kassebon.

Den næste store trend kan blive små mini-printere, som kan tages med overalt og printe informationer ud på strimler, der minder om kasseboner. Der er ikke sket meget innovation på printer-området i de seneste år. Samtidig med, at vi er blevet mobile med vores smartphones og tablets, står printeren stadig og ser grim ud derhjemme.

De nye mini-printere er mobile, og de kan styres med smartphones. Et af de første projekter er Little Printer fra det britiske designfirma Berg. Den lille termoprinter er forbundet til en cloud-tjeneste, og der er applikationer til iOS, Android og Windows Phone.

Brugeren kan selv indstille, hvilke informationer hun ønsker at abonnere på - det kan være nyheder, statusopdateringer fra Facebook, Sudoku-opgaver eller vejrudsigten - og den daglige informations-strimmel bliver så printet ud ved at trykke på en knap på printeren.

Her kan man også vælge at lade sig overraske og aktivere en tilfældigheds-modus, hvor printeren selv finder indhold, der skal printes. Det er selvfølgelig også muligt at sende sine egne dokumenter til printeren, men den er ikke tænkt som en erstatning for den normale printer.

Little Printer kobles direkte til et trådløst netværk og den skulle være klar i oktober. Prisen ligger dog på omkring 2.000 kr. og er dermed forholdsvis høj. Desuden er printeren ikke helt mobil. Den kræver stadig en strømforsyning.

Et Kickstarter-projekt forsøger i øjeblikket at samle penge til en rigtig mobil printer med lithium-batteri, mPrinter. Denne termoprinter henter også sine data over et trådløst net, og man slipper således helt for kabler.

Printeren har sin egen indbyggede webserver, og brugeren kan selv udvikle små Javascript-programmer, som henter og udskriver indhold fra nettet. Man kan f.eks. skrive sit eget program, som samler aktiekurser eller trækker data fra Facebook eller Twitter.

Her er det så meningen, at man skal dele sine programmer med andre brugere på en online-platform.

Prisen for mPrinter lyder lidt mere rimelig - omkring 700 kroner - og projektet har allerede indsamlet den nødvendige finansiering på Kickstarter. Så produktionen af den lille printer kan starte inden længe.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren