Artikel top billede

Sådan bliver it-chefen afgørende for firmaets succes

It-chefens evner er helt afgørende for, hvordan virksomheden klarer sig i fremtiden. Se her, hvordan du som it-chef skal fokusere for at komme til at blive en afgørende brik.

Computerworld News Service: Erhvervslivets it-afdelinger skal til at bevæge sig væk fra at være "teknologiske skatkamre" til i stedet at være "service-fabrikker, der producerer fleksible services, som folk er interesserede i at bruge," mener Chuck Hollis, der er vice president for global marketing CTO hos EMC.

"Missionen for it-afdelingerne har ændret sig. Mange it-afdelinger blev oprettet som et monopol."

I dag har erhvervsbrugerne ifølge Hollis dog alternativer og er villige til at punge ud for eksempelvis at få adgang til cloud-services.

It-afdelingen skal være leverandør

Derfor lyder hans råd til it-chefen: "Gør it-afdelingen til en konkurrencedygtig it-service-leverandør."

"Det handler ikke teknologi, men om at omstrukturere den måde, som vi producerer vores services på," siger Chuck Hollis.

Som it-afdeling har man mulighed for at gå fra at "være en omkostning til at skabe værdi for virksomheden," påpeger han.

"Der er data, der viser, at it-afdelingen i fremtiden vil tage ansvar for det forretningsmæssige forhold og skabe eller formidle services, der giver mening."

Men it-afdelingerne bliver ifølge Hollis nødt til at konkurrere som service-leverandører med konkurrencedygtige priser og levere nye projekter hurtigt "uden de typiske seks måneder, 60 medarbejdere og seks millioner dollar."

Du er i en konkurrence-situation

Han fremhæver, at der findes masser af konkurrencedygtige service-leverandører, og dem er it-afdelingerne nødt til at sammenligne sig selv med.

"Det kan være, du samarbejder med dem eller det kan være, du konkurrerer med dem," siger han.

"Der bør dog være en sund spænding mellem produktion og forbrug ligesom i enhver anden økonomisk model," lyder hans vurdering.

Drivkraft for forandring

Hollis mener, at it-chefen også selv er nødt til at gennemgå en forandring og se sig selv som "forandringsagent."

"It-afdelingen som formidler af services, det er et perspektiv, der kræver en meget anden form for it-chef," siger han.

Dette kræves der af den moderne it-chef

Samtidig er man som it-chef nødt til at overveje hvilke nye kompetencer, der kræves i takt med, at it-afdelingen bevæger sig mod virtualisering og cloud-services.

Det drejer sig om alt fra cloud-arkitekter og cloud-administratorer til sikkerhedseksperter.

"Datacenteradministration indebærer noget helt andet i et cloud-miljø," siger han.

"Der har aldrig været et bedre tidspunkt at arbejde med it. Vores industri er ved at forandre sig til en informationsøkonomi og du har som it-chef alle muligheder for at bevæge dig fra baglokalet til bestyrelseslokalet."

"Sørg for at understrege, hvordan it kan hjælpe virksomheden med at tage de rigtige beslutninger for at få fremgang i denne nye digitale verden," foreslår han.

Fremtidsforsker Tim Longhurst mener, at det er afgørende for it-chefer, at de "ser på, hvordan verden er ved at ændre sig, og hvilke muligheder det giver."

Teknologi er ofte løsningen

Store udfordringer, der ikke blev løst af tidligere generationer, kan nu løses ved hjælp af teknologi, påpeger Longhurst, som også talte ved EMC Forum.

For it-chefen handler det ikke længere om at reducere omkostningerne, men om at "være visionær," at forestille sig hvordan verden kunne være ved hjælp af ny teknologi.

"Hvad sker der ude i verden, hvad er mulighederne? Vi forstår teknologien, derfor er vi nødt til at være de visionære i vores organisationer. Forandringen sker ikke uden vores output."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere