Artikel top billede

Oracle taber vigtig sag mod HP om Itanium-support

HP har nu rettens ord for, at Oracle skal fortsætte med at udvikle software til den Intel Itanium chip, som HP anvender i mange af virksomhedens servere.

Læs også:

HP: Oracle er kundefjentlig i Itanium-sag

Vær venlig at fortsætte med at supportere den chip, som en af jeres store konkurrenter benytter i mange af sine produkter.

Det er kort fortalt indholdet af den afgørelse, som en domstol i Californien i går bekendtgjorde for databasegiganten Oracle og Hewlett-Packard, der i juni sidste år anlagde sagen.

Oracle meddelte sidste år, at man ville stoppe for udviklingen af software til den Intel-fremstillede Itanium-chip, som HP bruger i mange af virksomhedens serverprodukter.

HP og Oracle er konkurrenter, men deler mange kunder, og deres samarbejde har varet i mange år.

Stop for support til Itanium ville være et hårdt slag mod HP, som derfor anlagde sag mod Oracle med henvisning til, at Oracle er kontraktligt forpligtet til at blive ved.

Du kan læse mere om sagen her.

HP sagsøgte sin tidligere CEO, Mark Hurd, efter denne i september 2010 forlod HP til for en stilling som vice president i Oracle. Der var simpelthen for mange forretningshemmeligheder i fare, mente HP.

Oracle og HP indgik hurtigt et forlig i den sag, men siden dengang har stemningen mellem de to enorme it-virksomheder ikke været god, og det kulminerede med Oracles annoncering af stop for support til Itanium.

HP i god tro

Men uenigheder og konkurrencesituation til trods, er dommeren ikke i tvivl.

"Gennem tre årtier har de to virksomhedsgiganter plejet omgang med hinanden på en uformel facon. Selv når det gjaldt milliarder, har de to delt ressourcer, arbejdet sammen, supporteret fælles kunder og det har de med få undtagelser gjort uden at skrive en kontrakt," hedder det i dommer Kleinbergs begrundelse for sin afgørelse.

Dermed har HP haft al mulig grund til at tro, at alt ville fortsætte som 'business as usual', og det svarer i realiteten til, at have indgået en kontrakt. Derfor skal Oracle fortsætte med at supportere Italnium uden omkostninger for HP, mener Kleinberg.

"Og det skal Oracle blive ved med, lige indtil HP stopper med at sælge Itanium-baserede servere."

I en erklæring fra Oracle, der planlægger at anke dommen, hedder det, at Oracle var overbevist om, at Itanium-chippen sang på sit sidste vers, og at man derfor ikke ville blive ved med at udvikle til den. Den opfattelse ændrer dommen ikke ved, mener Oracle.

Læs også:

HP: Oracle er kundefjentlig i Itanium-sag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere