Artikel top billede

Brugerfladen i LibreOffices tablet-udgave er stadig grøn.

Gratis open source-kontorpakke på vej til tablet-pc'er

LibreOffice-folket arbejder på højtryk for at få samlet kodestumper og grafisk brugerflade til en kontorpakke til din tablet.

Læs også:

Ny, skarp og gratis konkurrent til Office

En open source-kontorpakke til din Android-tablet er på vej fra LibreOffice.

Koden er klar, men udviklerne arbejder stadig på at få skabt en brugerflade, der kan håndteres på tablet-platformen.

"Hen over sommeren har vi to udviklingsprojekter i gang i forbindelse med Google Summer of Code, hvor studerende skriver open source-kode," fortæller Leif Lodahl, der er den danske talsperson for LibreOffice.

"De to projekter skal ende med at blive fundamentet i vores kommende Android-udgave af LibreOffice," fortæller han til Computerworld.

Den forhindring, der skal besejres, handler primært om at skabe en brugergrænseflade, der kan anvendes på en trykfølsom skærm.

"Der skal defineres nye egenskaber til alle funktionerne, og det tager noget tid, men selve kode-motoren har vi på plads," fortæller han.

Pc skal lære af tablet

Office-pakken kommer til at bestå af tekstbehandling, regneark og øvrige relevante programmer til tabletten samt en dokumentfremviser, der kan anvendes på mobiltelefonen.

"Det giver ikke mening at arbejde med selve dokumenterne på en smartphone, fordi skærmen er for lille og tastaturet for dårligt. Det skal dog være muligt at læse dokumenterne på telefonen," siger Leif Lodahl.

Tablet-udgaven af LibreOffice skabes ikke kun for at tilfredsstille tablet-folket. Udgaven skal være med til at forme fremtidens udgaver af kontorpakken til pc-platformen.

"Nogle af de ting, man kommer til at se i Android-versionen, kommer også til at blive synlige i pc-udgaven. Tingene bliver eksempelvis mere visuelle. Design af brugerflader hænger meget sammen med at designe til tablet-platformen," siger han.

Engang til næste år

Der er ingen præcis deadline for, hvornår projektet skal være færdigt, men der er en stærk forhåbning om, at der kan fremvises nogle konkrete projekter til efteråret.

"Der er en udvikler-konference for LibreOffice til oktober, hvor der forhåbentlig kommer nogle resultater, vi kan se og arbejde videre med," siger Leif Lodahl.

En dato for hvornår kontorpakken kan downloades, vil han ikke give, men han lover, at der kommer en dansksproget udgave.

Det færdige resultat forventes først i 2013.

Læs også:

Ny, skarp og gratis konkurrent til Office




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere