Artikel top billede

Her er de mest stabile computere

En ny stor Microsoft-analyse viser, at pc'er fra kendte brands holder længere end noname-computere, og notebooks er mere stabile end desktop-pc'er.

Microsoft har samlet og analyseret fejlmeldinger fra omkring en million private computere og samlet resultaterne i en større rapport. Det skulle være den hidtil mest omfattende undersøgelse af hardware-nedbrud i private pc'er.

Den fortæller blandt andet, at fabriksbyggede computere fra store producenter er mere pålidelige end hjemmebyggede maskiner. De har færre nedbrud som følge af fejl i cpu'er, hukommelse eller harddisk.

Rapporten skelner mellem "brand name" computere og "white box" pc'er, som enten kommer fra små noname-producenter eller er hjemmebygget. I en brand name-pc ligger sandsynligheden for et cpu-betinget nedbrud i de første 30 dage på 1:120, mens den ligger på 1:93 i en white box-maskine.

Når det gælder fejl i hukommelsen er sandsynligheden på 1:2700 for brand name-modeller og 1:950 for maskiner af ukendt herkomst.

Der er ingen navne på producenterne i rapporten, så den fortæller altså ikke, hvilke pc-firmaer der er bedst.

Men den viser, at processorer fra én af de to chip-producenter (Intel og AMD) har 20 gange flere nedbrud, når de bliver overclocket. Det kan også skyldes fejl i bios-indstillingerne og behøver ikke nødvendigvis være et problem med chippen.

Et andet interessant resultat er, at notebooks har tre gange færre hardware-nedbrud end desktop-computere. Nu skulle man mene, at notebooks har flere hardware-problemer, fordi de bliver udsat for en mere hårdhændet behandling, men samtidig har de mere robuste harddiske og SSD'er.

Rapporten konstaterer også, at der er 97 pct. sandsynlighed for, at den samme hardwarefejl optræder mere end én gang. Så hvis man oplever problemer med sin computer, bør man altså overveje at få den repareret i stedet for at håbe på, at fejlen blot forsvinder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren