Artikel top billede

Leadership - sådan opnår du de bedste resultater

CIO KLUMME: Du kan ret hurtigt afklare din ledelsesstil ved at stille spørgsmålet: Har din organisation et udtalt ønske om at følge dig på vejen mod nye mål, eller gør de det, fordi du siger, de skal gøre det?

Er leadership bare et nyt modefænomen, eller indeholder det noget brugbart, når it skal transformere sig fra business­enabler til business-driver? At blive en business-driver kræver markante ændringer på alle niveauer af en it-organisation, og det starter med toppen, nemlig CIO'en. Hvis du som CIO vil gøre dig forhåbninger om at ændre it-organisationen til en forretningsmæssig medspiller, skal du have styr på følgende ledelsesmæssige discipliner:

  • Evnen til at fremstå troværdig og skabe tillid hos dine medarbejdere.

  • Evnen til at kommunikere virksomhedens vision og strategi og den heraf afledte strategi for din egenorganisation.

Troværdighed og evnen til at kommunikere giver dig den fornødne respekt, som er en forudsætning for at flytte en organisation. Det kræver således troværdighed og tillid til lederen at få en organisation til at brænde for den rejse, du vil have den med på. Leadership har vist sig at være den bedste måde at få organisationen til at følge dig.

Udøver du leadership eller management?

Leadership er ikke noget, man er født til. Det er i høj grad noget, man kan udvikle og uddanne sig til, men en række personlighedstræk som etik, værdier og holdninger påvirker måden, du udøver leadership på, og gør dig unik som leder.

Du kan ret hurtigt afklare din egen ledelsesstil ved at stille spørgsmålet: Har din organisation et udtalt ønske om at følge dig på vejen mod nye mål, eller gør de det, fordi du siger, de skal gøre det?

Hvis du vil øge sandsynligheden for, at de aktivt ønsker at følge dig, skal du fokusere på disse enkle ledelsesregler:

  • Kend dig selv. Du bliver nødt til at kende og erkende dine egne styrker og svagheder, før du kan fremstå troværdig og lede andre.

  • Vis det gode eksempel. Du er rollemodellen, og du skal derfor gå forrest med det gode eksempel på, hvordan organisationen skal tænke og agere.

  • Vær åben. Det er vigtigt, at du informerer og kommunikerer, både når det går godt, og når det halter. Åbenhed er en væsentlig faktor til at skabe troværdighed.

  • Vis tillid, og accepter fejl. Hvis du vil flytte en organisation, skal der tages beslutninger på alle niveauer, og det vil medføre fejl. Fejl er et sundhedstegn, hvis man forstår at lære af dem.

  • Giv plads. Definer rammerne, og lad den enkelte udfylde dem.

  • Succes avler succes. Husk at fejre succesen. Kommuniker både små og store sejre i processen, og fremhæv de personer, som har ‘aktier' i successen.

Er du klar til personlig udvikling?
'‘Tag din egen iltmaske på, før du hjælper andre'. Vi kender remsen fra flyet, og det samme gælder for dig og din organisation. Som CIO er du nødt til at udøve lederskab for at skabe resultater. Og selv om du mener, du er godt på vej, må du sikre dig en klar pejling af, hvor du er med din personlige lederstil, og på hvilke områder du fortsat kan forbedre dig, før du tager organisationen ud på rejsen.

Det kræver mod og selvindsigt at arbejde med sin ledelsesstil, men det er uden tvivl det første og bedste sted at starte, hvis din organisation skal ændre sig markant.

Ved at udøve leadership frem for management øger du sandsynligheden for at få succes med transformationen af din it-organisation. Og HUSK, at ændringen fra business-enabler til business-driver bringer dig et skridt nærmere direktionsgangen, og leadership-tankegangen er kommet for at blive, så en bedre investering i din egen karriere kan du formentlig ikke gøre lige nu.

Benny Guld er stifter og partner i CareerSearch og CareerCoach.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere