Artikel top billede

Sårbarhed i MySQL omgår din adgangskode

Angrebskoden til at udnytte en sårbarhed i MySQL, der gør det muligt at omgå autentifikation, er allerede frit tilgængelig.

Computerworld News Service: Sikkerhedsanalytikere har offentliggjort oplysninger om en sårbarhed i MySQL-serveren, der gør det muligt for angribere at få adgang til MySQL-databaser uden at indtaste korrekte kontooplysninger.

Sårbarheden identificeres som CVE-2012-2122 og blev lukket i opdateringerne til MySQL version 5.1.63 og 5.5.25 i maj.

Men mange server-administratorer er muligvis ikke klar over risikoen ved denne sårbarhed, fordi oversigten over ændringerne i disse versioner af databasen indeholder meget lidt information om dette sikkerhedshul.

Sådan fungerer den

Sårbarheden kan kun udnyttes, hvis MySQL-databasen er oprettet på et system, hvor funktionen memcmp() kan returnere værdier uden for intervallet mellem -128 og 127.

Det er tilfældet for Linux-systemer, der anvender et SSE-optimeret GNU C-bibliotek (glibc).

Hvis MySQL-databasen er oprettet på sådan et system, vil den kode, der sammenligner den kryptografiske hash af en brugerindtastet adgangskode med den relevante hash i databasen, nogen gange godkende autentifikation, selvom den indtastede adgangskode er forkert.

Sandsynligheden for at udnytte denne fejl succesfuldt på systemer, der opfylder forudsætningen, er omtrent én ud fra 256, oplyser Sergei Golubchik, der er sikkerhedskoordinator for MariaDB, i en e-mail sendt lørdag til mailinglisten oss-sec.

"~300 forsøg tager kun en brøkdel af et sekund at gennemføre, hvilket grundlæggende betyder, at beskyttelse ved hjælp af adgangskode til kontoen er så godt som ikkeeksisterende."

MariaDB er en community-udviklet forgrening af MySQL, der også er ramt af denne sårbarhed. Fejlen blev rettet i MariaDB versionerne 5.1.62, 5.2.12, 5.3.6 og 5.5.23 tilbage i april.

Der blev søndag føjet et modul til udnyttelse af denne sårbarhed til penetration test-frameworket Metasploit. Når sårbarheden er udnyttet, kopierer dette modul MySQL-serverens mastertabel over brugere, som indeholder alle hash af adgangskoder.

Ordbogsangreb

En angriber kan knække disse hash af adgangskoder ved hjælp af ordbogsangreb og beholde sin uautoriserede adgang til serveren, selv hvis rettelsen af denne sårbarhed installeres på et senere tidspunkt.

"Hvis man kigger på denne problemstilling fra en penetration-testers perspektiv, så vil dette være et af de mest nyttige MySQL-trick i lang tid fremover," skriver chefarkitekt for Metasploit, HD Moore, i et blogindlæg mandag.

Moore offentliggør samtidig i dette blogindlæg en liste af Linux-distributioner med ældre versioner af MySQL, der er sårbare overfor dette angreb, heriblandt 64-bit-versionerne af Ubuntu 10.04, 10.10, 11.04, 11.10 og 12.04, 64-bit-versionen af OpenSuSE 12.1, 64-bit-versionen af den ustabile gren af Debian, 64-bit-versionen af Fedora 16 samt en uspecificeret version af Arch Linux.

De fleste leverandører af Linux distribuerer MySQL via deres egne softwarearkiver og der bør på nuværende tidspunkt være rettede versioner tilgængelige til de mest populære Linux-distributionerne.

Brugerne rådes til at opgradere til ikke-sårbare versioner så hurtigt som muligt, især da angrebskoden for denne sårbarhed nu er offentligt tilgængelig.

Der findes ingen officiel rettelse til MySQL 5.0.x, da denne version af databaseserveren ikke længere understøttes af Oracle.

Det er dog muligt, at visse Linux-leverandører vil portere rettelsen bagud fra MySQL 5.1 eller 5.5.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere