England på vej med IT-projekt til 100 mia.

Den engelske stat poster mere end 100 milliarder kroner i et IT-projekt, som skal modernisere og effektivisere landets sundhedsvæsen. Allerede i 2008 ventes systemet at være kørende.

Den engelske stat poster over 100 milliarder kroner i et storstilet IT-projekt, som skal løfte landets sundhedsvæsen ind i informationsteknologiens tidsalder.

Sundhedsvæsenet i England er notorisk gammeldags og gumpetungt, og det skal IT-projektet, som er et af de største af sin slags nogensinde, rette op på.

Den engelske stat poster i projektets første tre år op med en pose penge på 24 milliarder kroner. De næste syv år ventes staten at skyde yderligere 80 milliarder kroner i IT-moderniseringen, skriver Wall Street Journal.

Mange bejlere til kontrakter

Projektet indebærer en national database over patientjournaler og røngtenbilleder med adgang via bredbånds-netværk for læger og andre relevante brugere.

Ud over det skal der skabes systemer, patientadministration og kommunikation mellem alle sygehuse, læger og apoteker i landet.

Knap 100 IT-selskaber lagde i første omgang billet ind på kontrakter på dele af IT-projektet.

De er dog siden blevet reduceret til en god håndfuld bejlere, som tæller blandt andre IBM, Cerner Corporation, Accenture, Schlumbergersema og Fujitsu.

Schlumbergersema har angiveligt allerede vundet ordren på systemet til tidsbestillinger.

En million brugere

De milliarder, der nu er afsat til projektet, inkluderer ikke udgifter til uddannelse i at bruge de nye systemer.

Der er omkring en million ansatte i det engelske sundhedsvæsen.

Tidsplanen for projektet er stram. Allerede i 2005 skal hver eneste patient - England har 60 millioner indbyggere - have en elektronisk journal og adgangen til den være i funktion. Når vi når frem til slutningen af 2008 ventes systemet at have fem milliarder transaktioner om året.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer