Artikel top billede

Microsoft: Sådan afliver vi genstarts-løkke i Windows

Med Windows 8 bliver det slut med den uendelige løkke af genstart, som har plaget tidligere versioner af styresystemet.

Computerworld News Service: Microsoft lover at en ny funktion i Windows 8 vil sætte en stopper for den endeløse række af genstart, som tidligere versioner af styresystemet flere gange er endt i.

Til forskel fra tidligere versioner af styresystemet vil Windows 8 automatisk åbne en menu med værktøjer til reparation og gendannelse, når softwaren opdager, at der er opstartsproblemer.

I et indlæg tirsdag på bloggen Building Windows 8 beskriver Chris Clark, der er chef for user experience-teamet, en række nye værktøjer, der er indlejret i styresystemet, og som automatisk træder til, tredje gang computeren genstarter på grund af problemer.

Selvom Clark giver et mere positivt spin på denne tilføjelse med en forklaring om, at den er nødvendig, fordi opstartstiden bliver hurtigere og hurtigere, så brugerne ofte ikke kan nå at afbryde opstartsprocessen med det traditionelle tryk på F2 eller F8, så bør den også have den bivirkning, at den endeløse genstart vil høre fortiden til.

Det har dog tidligere været et problem.

I 2008 lammede en opdatering med det formål at forberede Windows Vista til at modtage sin første service pack mange computere, fordi den sendte dem ind i en uendelig løkke af genstart.

Problemer under opgradering

Problemet opstod igen sidst på året 2009, når man som bruger forsøgte at opgradere fra Vista til det på daværende tidspunkt nye Windows 7.

Også i 2010 dukkede problemet op, da en sikkerhedsopdatering fra Microsoft gik i konflikt med installationer af Windows XP, der var inficeret med rootkits.

Windows 8 kommer dog til at have denne nye funktion, som Clark kalder "automatisk failover," som indlæser en ny opstartsmenu "når opstarten af Windows ikke kan gennemføres succesfuldt."

Fra denne opstartsmenu kan brugerne vælge styresystemets værktøjer til reparation eller gendannelse for at forsøge at finde og rette det underliggende problem.

Sådan fungerer det

"Denne automatiske failover vil føre dig direkte til opstartsmenuen, når der opstår et problem, der ellers ville afholde din pc fra at starte Windows op," forsikrer Clark.

 "Det inkluderer endda tilfælde, hvor det (for Windows) ser ud til, at opstarten er gennemført succesfuldt, men hvor pc'en i virkeligheden er frosset."

Windows 8 får også andre opstartsrelaterede forbedringer.
Hvis den almindelige opstartssekvens ikke lykkes, vil systemet automatisk forsøge igen.

Hvis andet forsøg heller ikke lykkes, vil systemet automatisk indlæse det såkaldte Windows Recovery Environment, der består af et sæt værktøjer til diagnostik og gendannelse, som har været inkluderet i Windows siden Vista.

Immunt - i hvert fald i teorien

Da denne failover træder i kraft, når Windows 8 opdager to genstart i træk, vil det nye styresystem i teorien være immunt over for problemet med den endeløse genstart, der har plaget XP, Vista og Windows 7.

Herudover bliver det også muligt for brugerne at vælge at starte op i den nye opstartsmenu uden at skulle trykke på en tast på det helt rigtige tidspunkt i løbet af opstarten.

Som Clark forklarer, starter Windows 8 så hurtigt op, at det næsten ville være umuligt at nå at trykke på F2 eller F8 på det rigtige tidspunkt.

At Windows 8 starter hurtigt op, har Microsoft også tidligere reklameret med.

Windows 8 starter ifølge Microsofts egne test op 30 til 70 procent hurtigere end tidligere versioner af styresystemet.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere