Artikel top billede

Apple retter i OS X Leopard for første gang i et år

For første gang i næsten et år får Leopard en sikkerhedsopdatering.

Computerworld News Service: Apple udgav mandag den første sikkerhedsrelaterede opdatering til OS X 10.5 Leopard i næsten et år for at deaktivere forældede versioner af Adobes Flash Player.

Sikkerhedsopdatering 2012-003 lukker ingen sårbarheder, men er i stedet en version specifikt til Leopard af den sikkerhedsopdatering, som Apple frigav i sidste uge til OS X 10.6 Snow Leopard og den nyeste OS X 10.7 Lion.

Ligesom disse opdateringer fjerner 2012-003 til Leopard versioner af Flash Player, der er ældre end version 10.1.102.64, som Adobe udgav i november 2010.

Det var samtidig den sidste version, som Apple leverede til sine kunder, før selskabet stoppede med at vedligeholde Flash Player.

Opdateringen mandag kan ikke installeres på PowerPC-baserede Mac-computere.

Ældre versioner deaktiveret

9. maj deaktiverede Apple ældre versioner af Flash Player på Snow Leopard og Lion ved hjælp af en opdatering til Safari 5.1.7.

Da denne version af Apples browser ikke understøtter Leopard, opdaterer selskabet nu i stedet styresystemet.

Den nyeste version af Flash Player til Leopard er 10.3.183.19, som udkom tidligere på måneden. Denne nyeste version, der kræver en Intel-baseret Mac, kan downloades fra Adobes website.

Mandag frigav Apple også en version af sit værktøj til fjernelse af den skadelige software Flashback, der er særligt designet til Leopard. Apple frigav 12. april det samme værktøj til Snow Leopard og Lion.

Dette værktøj til fjernelse af Flashback er Apples svar på en massiv malwarekampagne, der udnyttede en sårbarhed i Java til at inficere hundredetusinder af Mac-computere.

Apple vedligeholder stadig Java til Snow Leopard og Lion, men udgav sidst en sikkerhedsrettelse af Oracles software til Leopard i juni 2011.

Til forskel fra opdateringen af Apples værktøj til fjernelse af skadelig software til Snow Leopard og Lion så står der i forbindelse med den til Leopard intet om, at den deaktiverer Java-pluginet, der bruges af browsere såsom Safari, Chrome og Firefox.

Sikkerhedseksperter og iagttagere har skældt Apple ud for at være langsom til at rette fejl i Java og for at være for hurtig til at droppe understøttelsen af ældre styresystemer.

Det er usandsynligt, at mandagens opdateringer af Leopard indvarsler nogen ændring i Apples supportpolitik, da de ikke lukker nogen sårbarheder i Leopard.

Disse opdateringer er de første, som Apple har udgivet til Leopard siden november 2011, da selskabet lukkede en sårbarhed i iTunes 10.5.1. Den sidste rettelse af styresystemet blev leveret i juni 2011.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere