Artikel top billede

Print fra skyen med ezeep

Et nystartet firma vil revolutionere printer-branchen. Nu skal det hele køre fra skyen.

Printere er ikke ligefrem det mest sexede it-emne. Det er ikke her, man forventer de store revolutioner. Hvis man ser bort fra de dyre 3D-printere, er der ikke sket meget interessant inden for printer-teknologi i de seneste år. Et nystartet tysk firma i Berlin vil ændre dette. Firmaet ezeep er netop kommet ud af "stealth mode" og det har danske Thomas Madsen-Mygdal som investor og rådgiver.

Firmaets nye cloud-platform til printere bliver lanceret senere i denne måned. Konceptet er, at man kan printe fra alle enheder - hvad enten der er tale om en pc, tablet eller smartphone - til alle printere, der er koblet til skyen. I et online-interface kan man administrere alle printere og print-opgaver.

"Vi kan tilbyde den bedste metode til at printe fra pc, iOS og Android operativsystemer, og der er apps til BlackBerry og Windows Phone på vej," siger direktør og medstifter Sascha Kellert til Silicon Allee.  

Det skal være slut med at tænke på printer-drivere, opsætning og fejlmeldinger - det hele er skjult bag en simpel grænseflade. Klienten har næsten det samme udseende på alle platforme og finder selv de printere, som man har adgang til. Brugeren vælger ganske enkelt den ønskede printer og kan straks sende dokumenter til printeren.

En af de nyttige funktioner er muligheden for at vælge, hvornår dokumentet skal udskrives. Her kan man f.eks. vælge, at længere dokumenter skal udskrives midt om natten, eller man kan indstille, at et vigtigt brev først må udskrives i det øjeblik man selv står foran printeren og starter udskriften med sin smartphone.

Der findes allerede cloud-tjenester til printere, men eZeep mener at man har en unik fordel, fordi det fungerer på tværs af platforme.

"Mange fokuserer kun på iOS, eller kræver bestemt hardware, eller sender e-mails til en server - ingen har en service der er så simpel som ezeep," siger kommunikationschef David Andersen.

Firmaet oplyser at teknologien i øjeblikket bliver testet på flere uddannelses-institutioner og i hotel-sektoren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer