Artikel top billede

Sådan fik kommune udskiftet sin ERP-leverandør

Udskiftning af vigtige ERP-systemer kan være en yderst vanskelig proces. Få et indblik i kommunes skift fra en leverandør til en anden.

Læs også:

Her er de førende ERP-selskaber i Danmark

Debatten om udbud og værdi-grænsen for, hvornår man skal gå i udbud, har kørt i årevis, men hvad nu hvis man rent faktisk går i udbud og ligefrem skal skifte leverandør?

Det kan man tale med om i Skive Kommune, der er ved at skifte ERP-leverandøren KMD ud med Fujitsu og Silkeborg Data.

Konkret skiftes it-systemerne KMD Opus Økonomi, KMD Debitor og KMD Opus Løn og Personale ud med tilsvarende it-systemer fra de nye leverandører.

Undervejs har man ifølge vicekommunaldirektør Lars Yde fra Skive Kommune haft "en konstruktiv dialog" med KMD.

En ottes siders lang juridisk aftale med fire bilag fra februar 2012 vidner imidlertid også om, at det at skifte ERP-leverandør ikke er noget, man gør hen over natten.

Projekt nedlukning

Således er oprettet en projektbeskrivelse til formålet:

"Projektets mål er således, at KMD leverer faglig rådgivning og styring af leverancerne ift. Skive Kommunes ophør af kontrakter med KMD A/S vedr. KMD Opus Økonomi, KMD Debitor og KMD Opus Løn og Personale..." står der i aftalen."

"...og i tilknytning hertil indgå de nødvendige aftaler om dataudtræk og systemadgange samt etablering af snitflader og eventuelle individuelle forhold, der vedrører løsninger og data, som er omfatter af de kontrakter, der bringes til ophør."

Den oprettede projektledelse består af en repræsentant fra Skive Kommune og en repræsentant fra KMD.

Samtidig oprettes tre arbejdsgrupper for de enkelte områder, der hver især også har en repræsentant for kunden og leverandøren, fremgår det af figuren med "projektorganiseringen." 

Endelig fremgår det af "hovedtidsplanen," at første milepæl og "Start af projekt" sker den 1. marts 2012, mens "Bekræftelse af projektafslutning" sker et år senere, den 1. marts 2013.

Dertil kommer engangsudgifterne, der også er gjort op hos kommunen.

Her er timeprisen for it-projektledelse

Læs også:

Her er de førende ERP-selskaber i Danmark

Engangsudgifterne for kommunen ved processen forventes at løbe op i 125 timers projektledelse af 1.575 kroner i timen og 100 timers faglig rådgivning til 1.300 i timen, hvilket tilsammen beløber sig til 326.875 kroner.

Faktureringen og betalingen sker, ifølge aftalen, i tre rater undervejs i projektet.

KMD: Komplekse sager
Hos KMD forklarer områdedirektør Leif Ilsø lidt mere omkring kompleksiteten ved et skifte.

"Når man skifter leverandør på store it-systemer, både den ene og den anden vej, er der som oftest tale om komplekse opgaver."

"Når det handler om løn, økonomi og debitor, har det naturligvis betydelige konsekvenser, hvis overgangen fra en leverandør til en anden ikke sker korrekt," fortæller han.

Derfor skal transitionsprocessen "tilrettelægges og gennemføres omhyggeligt, og det sker blandt andet gennem udfærdigelse af drejebøger, tilrettelæggelse af møder mellem de involverede parter" med mere.

Designet af de ønskede dataudtræk er heller ikke standard og skal tilrettelægges og implementeres individuelt fra sag til sag, forklarer han videre.

Læs også:

Her er de førende ERP-selskaber i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere