Lille vækst i HP's første fusionsår

I sit første år efter fusionen med Compaq har Hewlett-Packard præsteret vækst i omsætningen i Danmark. Men prisfaldet på blandt andet pc'er lagde ifølge selskabet en dæmper på væksten i årets løb.

Hewlett-Pacards danske omsætning steg syv procent i det første regnskabsår, hvor fusionen med Compaq tæller med i resultatet.

Det viser det endnu ikke reviderede regnskab fra selskabet, som omsatte for 4,3 milliarder kroner i regnskabsåret 2003, der sluttede med udgangen af oktober.

Væksten, der er baseret på en estimeret omsætning året før for de to selskaber tilsammen, har dog ifølge HP været hæmmet af prisfald på selskabets produkter.

Dæmpet vækst

- På trods af en flot vækst i markedsandele og antal solgte enheder inden for næsten alle produktkategorier har hård konkurrence med faldende priser dæmpet væksten i omsætningen, siger administrerende direktør, Niels Svenningsen.

Han henviser blandt andet til, at selskabets markedsandele ifølge regnskabet er vokset fra 46 procent til 50 inden for Intel-baserede servere og fra 36 til 40 procent indenfor øvrige servere.

Samtidig sad selskabet sidste år angiveligt på 31 procent. af det danske marked for stationære pc'er og 24 procent af markedet for bærbare.

Væksten i resultatet er dog til at overse, og selskabet vil endnu ikke offentliggøre tallene på bundlinjen.

Men driftsresultatet er steget tre procent fra et estimeret overskud året før i omegnen af 56 millioner kroner.

HP og Compaq fusionerede i maj 2002, og som følge af fusionen har selskabet sparet omkring 100 millioner kroner i 2003.

Umiddelbart efter fusionen blev antallet af medarbejdere i det fusionerede selskab reduceret med cirka 80 ansatte i Danmark. Nu ved regnskabsåret slutning mødte 650 mennesker på arbejde i selskabet, hvilket også var tilfældet et år tidligere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren