Artikel top billede

Derfor vil din ERP-løsning snart være helt forandret

Cloud computing vil vende op og ned på virksomhedens ERP-system, hvis man skal tro Microsoft.

Læs også:

Her er vejen til bedre cloud

Indrømmet: Der er i de seneste år blevet skrevet og talt op og ned ad stolper om cloud computing - faktisk i et omfang, så nogle sikkert mener, at det halve kunne være nok.

Når det gælder udvikling af cloud-løsninger, er leverandørerne langt foran kunderne. De vil rigtigt gerne sælge rigtigt mange cloud-produkter, og de udvikler og innoverer på livet løs, som gjaldt det liv og død.

Hidtil har mange kunder lagt forsigtigt ud med at skubbe ikke-kritiske it-systemer ud i skyen. Det kan imidlertid snart ændre sig.

Til efteråret tager Microsoft nemlig et ordentligt skridt mod større udbredelse af cloud computing. Det sker, når selskabet - efter beta i maj - lancerer en cloud-orienteret version af et af sine mest centrale forretningsystemer, det dansk-udviklede ERP-system, Dynamics NAV 2013.

Det er ikke mange år siden, at Microsoft bedyrede, at netop de ofte særligt tilrettede, relativt komplicerede og stærkt forretningskritiske ERP-systemer ville blive blandt de allersidste, som selskabet ville lægge ud i skyen.

At selskabet nu har ombestemt sig, er der klare grunde til - teknologiske såvel som forretningsstrategiske.

Overordnet gælder det, at Microsoft ser, at ERP-systemerne bliver mere og mere komplicerede. Tidligere har de primært været anvendt i produktionsvirksomheder til at holde styr på og organisere produktionsprocesser og regnskaber.

Sådan er det ikke længere.

Det kommer der til at ske med dit ERP

ERP-systemerne udvikler sig dramatisk, og brugen af dem handler i dag i meget høj grad om at optimere processer.

Det kræver udnyttelse af et væld af big data, planlægning af produktion, håndtering af HR, supply chain, CRM-funktioner og mange, mange andre ting - samt selvfølgelig integration på kryds og tværs med e-mail, internet, protokoller, workflow-systemer og så videre.

Og helst på både tablet, mobil, bærbar og stationær pc.

Det er Microsofts målsætning at tilbyde alting til alle forretningskunder, uanset hvilken branche, de er i, hvilken type enheder de anvender (og mikset af dem) samt hvilke behov, de ellers har.

Her er der ingen vej uden om ERP-systemer i skyen, som ellers har været noget, der har været forbeholdt de små virksomheder, som ikke har behov for tilpasning, men er godt tilfredse med at anvende nøjagtigt samme model som alle de andre.

Sådan er det ikke for de mellemstore virksomheder, som - såfremt de anvender et Microsoft-system - kører med NAV. Det er i Microsofts terminologi virksomheder med mindre end 250 seats, og dem er der rigtigt mange af.

Microsofts tidligere begrundelse for at undlade at køre ERP i skyen - at der kun er plads til ganske lidt individuel tilpasning i skyen - har selskabet fikset på en måde, hvor der faktisk slås to fluer med ét smæk:

I NAV 2013-cloud-løsningen skal salg, tilpasning og håndtering nemlig varetages af et af Microsofts mange partnerselskaber. Dermed står Microsoft til også at drysse guld ud over det livsvigtige partnernetværk med den kommende cloud-løsning.

Målet er klart: Alting skal kædes sammen på en individuel måde. Alle Microsoft-baserede enheder, tv, tablet, pc, mobil, slate og bærbar, skal have samme brugergrænseflade - altså følge brugeren.

Og Dynamics-produkterne skal flyde oven på det hele.

Når vi samtidig tager i betragtning, at Microsoft stadig udbygger og raffinerer både brug og integrationsmuligheder i Dynamics-produkterne, begynder cloud-anvendelsen for de mange virksomheder, der anvender Microsofts systemer, for alvor at give mening.

Læs også:

Her er vejen til bedre cloud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere


Compliance Day 2024: Faret vild i regulativer og direktiver? Få overblik over dem alle

Få et overblik over, hvordan du holder din virksomhed og organisation compliant uden at overimplementere og dermed undgår at bruge unødige ressourcer. Du får desuden indsigt i en række digitale værktøjer, som kan give dig ro i maven og hjælpe dig i dit arbejde med at holde virksomheden compliant på alle punkter.

30. oktober 2024 | Læs mere