Artikel top billede

Foto: Torben Klint.

Sådan modtager it-giganter ny dansk skatte-trussel

Store, internationale it-selskaber i Danmark svarer nu på et forslag om offentliggørelse af selskabernes skattebetalinger og -beregninger.

Læs også: 

Minister vil offentliggøre IBM's skattebetaling

Hvis det står til skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) skal Skat offentliggøre skatteberegninger fra 110.000 virksomheder i Danmark - herunder skatteberegningerne fra it-giganter som IBM, Oracle og Fujitsu.

Skatteministeren håber på, at han med en offentliggørelse af skattetallene kan være med til at skabe mere opmærksomhed på, hvor meget det enkelte selskab betaler i skat og derfra klemme flere skattekroner ud af selskaberne.

It-giganter som IBM, Oracle, Microsoft og Fujitsu trækker på skuldrene over lovforslaget, som bliver fremført i næste måned.

"Vi følger lovgivningen i de lande, hvor vi er til stede. Det gør vi i dag, og det gør vi også i morgen," lyder det fra Oracles kommunikationsdirektør Anders Lund Rendtorff.

Næsten præcis samme ordlyd benytter IBM, Microsoft og Fujitsu.

"Vi har ikke de store kommentarer til omtalte lovforslag. Vi betaler skat i Danmark, og vores årsregnskab ligger allerede frit tilgængeligt på Erhvervsstyrelsens hjemmeside," siger Anders Thomsen, direktør for politik og strategi i Microsoft Danmark.

Gabestokken er ligegyldig

Forslaget fra skatteministeren har mødt kritik hos blandt professor i selskabsledelse ved Copenhagen Business School, Caspar Rose, som over for dagbladet Politiken påpeger, at regeringen spiller højt spil med sine planer om at offentliggøre de multinationale selskabers skattebetalinger.

CBS-professoren kalder forslaget for en dansk gabestok, der kan få virksomhederne til at rykke teltpælene op og flytte til andre lande.

Den bekymring er dog ifølge flere multinationale it-selskaber helt ubegrundet.

"Vi driver en god forretning i Danmark, og vi flyttet ingen steder," forklarer administrerende direktør Peter Krogsgaard fra Fujitsu Danmark, der i flere år har kørt med underskud - senest på 116 millioner kroner i 2010/2011.

Han forklarer underskuddet med, at selskabet har "haft nogle hårde år," selv om Fujitsu Danmarks omsætning sidste år voksede til 840 millioner kroner fra 507 millioner kroner i 2009/2010.

IBM og Microsoft fejer i lighed med Fujitsu Danmark al snak om lukning af selskabernes danske kontorer af bordet.

Oracle ønsker ikke at forholde sig til, om selskabet flytter ud af Danmark, hvis offentliggørelsen af selskabets skatteregnskab bliver til virkelighed.

Læs også: 

Minister vil offentliggøre IBM's skattebetaling




IT-JOB

Syddansk Universitet

Software Engineer

Schilling ApS

Tech teamlead - Backend

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Sr. Functional Architect - SAP
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere