Artikel top billede

KMD afviser kritik: Der er hård konkurrence derude

It-giganten KMD afviser kritik fra konkurrerende it-leverandør, der har holdt møde med konkurrencemyndighed om KMD-priserne.

Læs også:

Konkurrencemyndighed ser nærmere på KMD-priser

KMD-konkurrenten Medialogic har sammen med ITEK under Dansk Industri holdt møde med Konkurrencestyrelsen omkring KMD's priser og gøren og laden i markedet, som konkurrenten finder urimelig.

Men hos KMD-direktør for salg og marketing, Karen Nielsen, preller kritikken helt af.

"Vi er ikke enige i kritikken," lyder det fra hende.

Hård konkurrence

Hun mener, at der i de seneste år har "været hård konkurrence på software" til de administrative områder i kommunerne, herunder arbejdsmarkedsområdet.

"Konkurrencen har drevet priserne ned, og det er vores oplevelse, at vi ligger meget tæt med vores konkurrenter," siger Karen Nielsen.

Samtidig er det KMD's erfaring, at "vores succes hos kunderne skyldes, at vi funktionsmæssigt har en yderst konkurrencedygtig løsning." 

"Sammenhængen mellem vores arbejdsmarkedsløsning KMD Opera og vores Business Intelligence-værktøjer er eksempelvis yderst stærk, og vi har i det hele taget et solidt værktøj til tværgående procesoptimering og styring af arbejdsmarkedsområdet," forklarer hun.

Overholder Transitionsaftalen

Endelig påpeger hun, at Transitionsaftalen, der blev oprettet ved KL´s salg af KMD, helt grundlæggende regulerer KMD's priser, produkt-kvalitet, udvikling med videre på en række områder.

"Og vi overholder Transitionsaftalen til punkt og prikke," udtaler hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere