Artikel top billede

Ny Windows 8 til tablet-pc'er kan få problemer

Manglende bagud-kompatibilitet fra tablets med Windows på ARM.

Computerworld News Service: Branche-folk frygter, at Microsoft vil løbe ind i problemer senere i år, når Windows 8 udkommer til tablet-computere.

Det skyldes, at ikke alle tablet-computere vil kunne køre desktop-programmer fra Windows 7, selv om de understøtter en valgfri desktop-brugergrænseflade.

Bekymringerne har fået ny næring, efter lanceringen af Apples seneste iPad og den til sammenligning ringe popularitet af konkurrerende tablets såsom BlackBerry PlayBook og en hær af Android-baserede apparater.

Disse kritikere argumenterer, at det sidste og bedste håb om en seriøs konkurrent til iPad sandsynligvis kommer fra tablets med Windows 8 og Microsofts nye touch-venlige grafiske brugergrænseflade, Metro.

Problemet er bare, at disse tablets med Windows 8 muligvis vil forvirre og frustrere potentielle købere.

ARM-debatten

Adskillige tablets med Windows 8 forventes at bruge ARM-baserede chip i stedet for x86/x64-chip, som Windows normalt kører på.

Disse enheder vil ikke være bagudkompatible med software, der i dag kører på Windows 7.

Men tablets med Windows på ARM vil alligevel inkludere den almindelige Windows-grænseflade.

Som bruger vil man her bare ikke være i stand til at installere sine vante programmer.

Det vil man derimod på x86/x64-baserede tablets med Windows 8, der vil kunne køre alle programmer fra Windows 7.

Dette kan bestemt virke uoverskueligt for den gennemsnitlige bruger, der går ind i en butik for at købe en tablet med Windows 8, men som først er nødt til at lære forskellene mellem de bagudkompatible tablets og tablets med ARM-chip, som er orienterede mod Metro-grænsefladen.

Det står ikke klart, hvordan Microsoft og selskabets partnere har tænkt sig at håndtere denne potentielle forvirring, men de bliver nødt til at gøre det let at skelne mellem de to typer af tablets.

En mulighed ville være at fremhæve de touch-orienterede funktioner ved ARM-tablets ved at kalde dem eksempelvis Windows 8 To Go eller noget andet med et mobilvenligt budskab.

Et udfordrende valg

Microsoft kunne helt have undgået denne problematik, ved at beslutte at tablets med Windows på ARM kun kunne bruges med Metro-grænsefladen, men selskabet vurderede i stedet, at det var klogere at give brugerne den fleksibilitet at kunne vælge frit mellem Metro og den traditionelle grænseflade.

Som for at understrege den fleksibilitet har Microsoft til hensigt at tilbyde desktop-udgaver af Office 15 til Windows på ARM-tablets.

Med mindre x86/x64-tablets med Windows 8 slet ikke er til forbrugermarkedet men udelukkende bliver rettet mod erhvervslivet - som i stor stil anvender specialudviklet software med mange år på bagen, og som derfor har et særligt behov for bagudkompatibilitet - så er det op til den markedsføringsmæssige dygtighed hos Microsoft og selskabets partnere, om tablets med Windows 8 kommer til at give en frustrerende købeoplevelse.

På den anden side vil dette kun blive et problem, hvis relativt mange tablet-købere har tænkt sig at anvende den traditionelle Windows-grænseflade i nogen større grad.

Den traditionelle Windows-grænseflade vil sikkert være praktisk til at få noget arbejde fra hånden i en snæver vending, hvis man da er i besiddelse af en tablet med nok saft og kraft til at gøre det ud for en bærbar.

Men i lyset af populariteten af Apples iPad, der ikke har noget traditionelt skrivebord, er det meget muligt, at den traditionelle Windows-grænseflade blot er en bekvem - men ikke afgørende - tilføjelse til tablets med Windows 8.

Sandsynligheden taler for, at de fleste brugere vil være mere interesseret i at bruge deres tablets til Angry Birds, Facebook og Flipboard end til regneark, præsentationer og tekstdokumenter.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere