Artikel top billede

Pia Brade er formand i HK/Samdata. Hun anbefaler medlemmerne at stemme nej til overenskomstforslaget.

Samdata: I skal stemme nej til denne overenskomst

HK/Samdata anbefaler 9.000 medlemmer at stemme nej til overenskomstforlig, forklarer formand Pia Brade.

It-fagforbundet HK/Samdata anbefaler omkring 9.000 privatansatte medlemmer på it-området at stemme nej til den overenskomstaftale, der ligger klar efter forhandlingerne med arbejdsgiverne.

Det fortæller formand for HK/Samdata Pia Brade til Computerworld.

"Det gør vi, fordi overenskomstforliget reelt ikke giver noget af det, vi havde bedt om," siger Pia Brade.

Det er blandt andet fraværet af en forbedret funktionsløn i overenskomstforslaget, der har fået HK/Samdata til at anbefale et nej.

Konkret er problemet omkring funktionslønnen, at de ansatte mister retten til overtidsbetaling. Og det stemmer ikke med virkeligheden ude på de store it-virksomheder, fortæller formanden, der mener at funktionslønnen bliver misforstået af arbejdsgiverne.

"De vurderinger, der ligger rundt omkring funktionslønnen, er ikke skarpe nok i overenskomsten. Vi ser faktisk, at folk arbejder langt mere, end de burde gøre, når de er ansat på funktionsløn," siger Pia Brade.

Hvad med lønnen?

Hun fortæller, at også den manglende afskaffelse af den såkaldte 50-procents regel, som forhindrer en HK-overenskomst hos en arbejdsgiver, hvor mindre end halvdelen af de ansatte er medlem af HK, spiller ind på beslutningen.

HK/Samdata støtter dog ifølge Pia Brade afskaffelse af 50-procentsreglen af solidaritet med de øvrige HK-områder, fordi netop it-området i forvejen er fritaget for denne regel, fortæller hun.

"Vi havde gerne set, at der var sket en eller anden form for reallønssikring, så vores it-folk får sikret deres realløn," siger hun.

Hun ved, at arbejdsgiverne snakker om dårlige tider, og hun anerkender, at der er finanskrise. Men det er bare ikke virkeligheden i it-virksomhederne, fortæller hun.

"Vores it-virksomheder har drønende overskud, og der er ikke svære tider, når man har drønende overskud i sine regnskaber hos it-virksomhederne," siger hun.

Derfor havde HK/Samdata også håbet på, at der ville komme et lille afkast af dette overskud til medarbejderne, fortæller hun.

"Al respekt for, at der er krise på andre fagområder, ingen tvivl om det. Men vi hopper ikke på den med, at der er finanskrise i it-branchen. For så ville virksomhederne jo komme ud med underskud," siger Pia Brade.

Pia Brade fortæller, at 9.000 medlemmers nej til overenskomsten ikke fylder meget i den meget, meget store mængde ansatte, som overenskomsten omfatter.

"9.000 stemmer kan desværre ikke gøre den store forskel. Men hvis der generelt er utilfredshed med forliget, og 3F'erne og Dansk Metal heller ikke er helt tilfredse, så kunne det godt ende med en storkonflikt," siger Pia Brade.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere