Artikel top billede

Ronald Wayne som han ser ud i dag.

Glemt Apple-stifter: Derfor gik jeg efter blot 12 dage

Det var ikke kun Steve Jobs og Steve Wozniak, der stiftede Apple. En tredje person var med, men forlod selskabet efter blot 12 dage - og længe inden milliarderne begyndte at vælte ind.

Læs også:

Efter regnskab: Apple jordens dyreste firma i få timer

Apple nye topchef: Her er min plan med selskabet

Det er alment kendt, at det var Steve Jobs og Steve Wozniak, der i april 1976 grundlagde et lille selskab, Apple, der senere skulle udvikle sig til et af verdens absolut mest værdifulde selskaber.

Hvad knap så mange måske ved, er, at en tredje person også var med fra starten. Han forlod bare selskabet, inden de mange milliarder begyndte at vælte ind.

Mens Ronald Wayne, som manden hedder, tidligere har givet interviews om sit meget tidlige Apple-exit og konsekvenserne heraf, så har han nu publiceret et længere indlæg på Facebook.
I det kan man læse, hvorfor han helt præcist valgte at forlade Apple kort tid efter, selskabet var blevet stiftet.

Og hvorfor han ikke fortryder sin beslutning.

"... Jeg forlod [Apple], fordi jeg ikke følte, at denne nye virksomhed ville være det arbejds-miljø, jeg så mig selv være i resten af mine dage," skriver Ron Wayne.

"Jeg troede fuldt ud, at det ville blive en succes, men jeg vidste ikke hvornår, eller hvad jeg skulle opgive for at nå dertil, eller hvor lang tid det ville tage at opnå successen," skriver Ron Wayne videre.

Havde sine egne drømme

Han fortæller, at han ikke bare havde gang i Apple-projektet på daværende tidspunkt, men også havde en fuldtidsstilling hos Atari - og samtidig skrev han på en bog om penge-økonomi, Insolence of Office.

I øvrigt tjente han dengang 22.000 dollars om året - det svarer til en halv million kroner i nutids-penge, skriver Ron Wayne og peger på, hvad inflationen har haft af betydning over de mange år, der er gået, siden han forlod Apple.

"... jeg mistede ikke milliarder af dollars, som pressen har skrevet om mig på det seneste. Der er lang tid mellem 1976 og 2012."

"Apple gennemgik mange hårde perioder, og mange troede, at Apple simpelthen ville ophøre som virksomhed flere gange i modningsprocessen. Jeg mistede måske et beløb i 10-millioners-klassen. Helt ærligt, mellem dig og mig, så var det med til at skabe min karakter," lyder det fra Ron Wayne.

"Hvis jeg havde vidst, at det (Apple, red.) ville gøre 300 personer til millionærer på blot fire år, var jeg blevet. Og så ville jeg stadig være gået min vej. Steve og Steve havde deres projekt. De ønskede at ændre verden på deres måde. Jeg ville ændre den på min egen måde."

Så meget tog han med fra Apple

Ron Wayne er i en alder af 77 år nu klar med bogen Insolence of Office, som han påbegyndte for 40 år siden.

Apple-stifteren fortæller, at han fik 2.300 dollars, da han forlod Apple i sin tid. Det ville svare til 9.200 dollars eller 52.800 kroner i dag.

"Jeg er sikker på, at du vil være enig i, at det ikke er dårligt for 12 dages arbejde," lyder det fra Ron Wayne.

I dag er ingen af de tre oprindelige stiftere tilbage i Apple. 

Steve Wozniak forlod Apple i 1985. 

Steve Jobs blev smidt ud af selskabet i 1985 og kom siden tilbage til rorpinden i 1997 og førte Apple videre helt frem til sin død sidste år.

I dag er det Tim Cook, der er øverste mand i Apple. Han indledte sin karriere i selskabet i 1998.

Læs også:

Efter regnskab: Apple jordens dyreste firma i få timer

Apple nye topchef: Her er min plan med selskabet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer