Artikel top billede

Erhvervsfolk siger: Farvel pc - goddag iPad

Næsten hver fjerde i erhvervslivet har droppet den bærbare computer og erstattet den med en iPad.

En iPad er ikke blot til sjov og spas.

Det ser i hvert fald ud til at være holdningen hos en stor gruppe erhvervsfolk.

Hele 54 procent af de adspurgte it-erhvervsfolk oplyser i en global undersøgelse, at deres bærbare computer helt eller delvist er blevet erstattet af en iPad. 

Og ifølge undersøgelsen, der er foretaget af IDG Connect, har hele 16 procent af de adspurgte endda valgt fuldstændigt at droppe den bærbare til fordel for en iPad. 

Tallet bliver endda endnu højere, hvis vi kun kigger på svarene fra de europæiske deltagere i undersøgelsen, hvor hele 24 procent oplyser, at iPad'en har erstattet deres bærbare computer.

Bliver brugt på arbejde

Mange virksomheder frygter måske, at når de udstyrer deres ansatte med en iPad, så ender den blot hjemme på sofabordet.

Men det lader dog ikke helt til at være tilfældet, fordi 91 procent af respondenterne oplyser at deres iPad primært bliver brugt til at arbejde med.

Her på PC World Business Center har vi tidligere undersøgt, om vi selv kan arbejde på en iPad. Det viste sig dog, at en iPad langt fra er det perfekte værktøj, hvis du skal skrive meget.

Men har du et arbejde med megen mødeaktivitet, kan en tablet-computer være en perfekt kompagnon. Her kan iPad'en både bruges til at afvikle præsentationer via projektoren og til at tage notater på under selve mødet. 

Perfekt på rejser

Eksempelvis har Folketingets formand og tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft i et interview med PC World Business Center fortalt, at han er en flittig iPad-bruger.

Lykketoft bruger blandt andet sin iPad i stedet for en computer, når han går til møder eller skal sende e-mails. Men han bruger den også til nyhedslæsning og som ebogslæser, når han er ude at rejse.

Et brugsmønster, der har mange lighedspunkter med det, som de adspurgte i IDG's undersøgelse oplyser. Her bruger 79 procent iPad'en til web-surfing, 73 procent til nyhedslæsning og 54 procent bruger den som kommunikations-redskab.

Desuden oplyser 64 procent af de europæiske respondenter, at de køber færre aviser, efter at de har anskaffet sig en iPad. Og blandt de asiatiske respondenter er det hele 90 procent, der nu køber færre aviser.

Læs også:

Send printeren på pension med de her iPad-apps  


Sådan kan en iPad erstatte din arbejdscomputer 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere